Mange mennesker holder af at nyde solen, når den er der. Men for meget sol kan give solskoldninger, soleksem og hudkræft, herunder den farlige modermærkekræft. Solbeskyttelsesprodukter kan beskytte mod nogle af solens skader, men vi ved endnu ikke, om solcreme kan beskytte mod modermærkekræft. Den solbrune farve kan også skaffes på mindre risikabel vis, nemlig ved hjælp af et selvbrunerprodukt.
I dag findes der en række solbeskyttelsesprodukter på markedet – cremer, lotions, spray, gele mm., som skal gøre det muligt for os at opholde os længere tid i solen med god samvittighed. Det er vigtigt at beskytte sig mod solen, men det er endnu vigtigere at begrænse sin udsættelse for sol. Med den viden vi har i dag om sol og solcremer, er det forkert at tro, at hvis man bare smører nok på, kan man blive i solen så længe man vil. Vi ved endnu ikke, om solprodukter kan beskytte mod den ondartede modermærkekræft. Derfor gælder det, at den bedste og fineste beskyttelse, du kan give din hud, er ikke en dyr creme, men derimod skygge. I det omfang du opholder dig i solen, bør du selvfølgelig vælge et solprodukt, der giver den bedste beskyttelse.
Hvis det er den brune farve, der lokker, kan den også fås ved hjælp af diverse selvbruner produkter. Her kan du finde information om sol, solbeskyttelse og selvbruner produkter.
UVA og UVB strålerSolens lys består af synlige og usynlige stråler. Det er de usynlige, ultraviolette stråler, såkaldt UVA og UVB stråler, der gør huden brun, men også samtidig kan være skadelige og give solskoldninger eller soleksem og på længere sigt hudkræft.
UVA stråler kan trænge dybt ind i huden, hvor de sammen med UVB stråler giver den solbrune farve. Samtidig er UVA stråler ansvarlige for ældning af huden og medvirker til udviklingen af hudkræft.
UVB stråler trænger mindre dybt ind i huden. UVB strålerne er kan give solskoldning og hudkræft. UVB kan desuden give soleksem.
Når man taler om en solfaktor eller SPF (Sun Protection Factor), mener man et solprodukts evne til at beskytte mod solskoldninger, dvs. hvor godt produktet beskytter mod UVB-stråler. Solfaktoren alene siger dermed ikke noget om produktets evne til at beskytte mod UVA stråler, og den siger heller ikke noget om, hvor godt et produkt beskytter mod hudkræft.
Hudkræft og solbeskyttelseDe forskellige former for hudkræft skyldes både UVA og UVB stråling i forskellig udstrækning, og selv om vi ikke ved, om solprodukter reelt kan beskytte mod hudkræft, er det vigtigt at vælge et produkt, der både har en tilstrækkelig høj faktor ( = UVB beskyttelse) og desuden kan beskytte mod UVA stråler. Nogle undersøgelser peger på, at solprodukter giver en vis beskyttelse mod hudkræft, mens andre siger, at de ikke gør. Det kan være vanskeligt at vurdere befolkningsundersøgelser, da der også ofte er en tendens til at de, der bruger store mængder solcreme og opholder sig længere tid i solen – og dermed har en øge risiko for hudkræft.
Vi ved, at jo flere solskoldninger man har haft, især i barndommen, jo større er ens risiko for senere i livet at udvikle hudkræft. Derfor er der god fornuft i at beskytte sig mod solskoldninger – først og fremmest ved at holde sig i skyggen, men også ved at bruge solprodukter med tilstrækkelig beskyttelse. Vi har i Danmark en af verdens højeste forekomster af hudkræft, og hyppigheden er stigende. Når man taler om hudkræft, er det typisk malignt melanom eller modermærkekræft, der er den mest ondartede, som man er mest bekymret for. I Danmark er denne kræftform den mest hyppige blandt kvinder i alderen 15-34 år.
UV-filtreDet, der virker beskyttende i et solprodukt, kaldes UV-filtre. Solprodukters UV-filtre kan deles op i UVA- og UVB-filtre, selv om mange giver en beskyttelse i både UVA og UVB området, eller de kan deles op i kemiske eller fysiske filtre. Der findes i øjeblikket kun ét fysisk filter, der er godkendt i EU, titaniumdioxid. Solcremer med titaniumdioxid kan give et hvidligt skær på huden, lige når de er blevet smurt på. Titaniumdioxid er nemlig også et hvidt farvestof, der kan anvendes i fx makeup produkter. Titaniumdioxid og andre fysiske filtre er kendetegnet ved at virke som et spejl: de reflekterer solens stråler og er derfor effektive i både UVA og UVB området. Et fysiske filter bruges ikke op, men virkningen aftager, efterhånden som cremen forsvinder fra huden, når man man sveder, bader, frotterer med håndklæde mm., og man skal derfor jævnligt smøre et nyt lag solcreme på huden for at være optimalt beskyttet.
Kemiske filtre virker ved at absorbere solens stråler ved en kemisk proces. Kemiske filtre kan beskytte både i UVA og UVB området. Typisk har filtrene et primært område, de beskytter i, og giver så en lille, supplerende beskyttelse i et andet område. Derfor ser man ofte, at solprodukter består af flere forskellige kemiske filtre og ofte også et fysisk filter, der tilsammen skal give den ønskede beskyttelse.
Modsat de fysiske filtre kan kemiske filtre teoretisk set ”bruges op”, idet de omdannes, når de absorberer solstrålerne. Uanset hvilken type solprodukt man anvender, skal man altid være opmærksom på at smøre et nyt lag på jævnligt.
Et solprodukt er karakteriseret ved at have en solfaktor, der udtrykker hvor godt produktet beskytter mod solskoldninger, der skyldes UVB stråler. UVA beskyttelsen har ikke på samme måde en faktor, men inden for EU har man vedtaget en frivillig mærkning, således at hvis et produkt har en UVA beskyttelse, der svarer til minimum en tredjedel af UVB beskyttelsen, må man påføre produktet nedenstående symbol.
Finder du dette symbol på et solprodukt, der eksempelvis angives at have en solfaktor 15, betyder det, at ”UVA-faktoren” skal være minimum 5.
Solfaktor og beskyttelsesgradEt solprodukts solfaktor er et udtryk for, hvor godt produktet beskytter mod solskoldning, dvs. UVB stråler. Hvis et produkt har en solfaktor på eksempelvis 2, vil det beskytte mod halvdelen af UVB strålerne, mens en faktor 4 bremser 75% og faktor 8 bremser 87,5% af strålerne. En vigtig forudsætning for, at produktet rent faktisk giver den beskyttelse, som faktoren lover, er at du anvender nok af solproduktet. Indbygget i definitionen af solfaktoren er nemlig, at du skal påføre 35-40 ml produkt for at være beskyttet på hele kroppen. Og desværre er det ikke så simpelt, at hvis du bruger den halve mængde, får du den halve beskyttelse. Da sammenhængen mellem faktortallet og beskyttelsen er logaritmisk, vil du kun få en fjerdedel beskyttelse, hvis du bruger den halve mængde.
Det kan typisk ikke betale sig at købe produkter med en højere beskyttelse end faktor ca. 15. Ved faktor 15 beskyttes du mod ca. 93% af UVB strålerne og du får kun 5% mere beskyttelse, hvis du fx bruger en faktor 50. Ofte er produkterne med de meget høje faktortal også noget dyrere, og set i lyset af hvor lidt ekstra beskyttelse du får hvis faktoren allerede er over 15, er det bedre at gå efter en medium faktor (15-25), som samtidig har UVA mærket.
EU kommissionen har udgivet et sæt anbefalinger omkring mærkning og effektivitet af solbeskyttelsesprodukter. Heri anbefales det, at man mærker solprodukter med ”lav”, ”medium”, ”høj” eller ”meget høj” beskyttelse, hvor faktor 6-10 er lav beskyttelse, 15-25 er medium, 30-50 er høj og 50 og derover er meget høj.
Læs mere om Kommissionens anbefalinger om effektivitet og mærkning af solprodukter.
Vandfaste solprodukterUanset om du vælger et produkt, der anføres at være vandfast, vandafvisende eller ingen af delene, skal du være opmærksom på, at ingen produkter holder til at man både sveder, bader og tørrer med håndklæde. Det er en god ide at smøre sig ind jævnligt, hvis man vil være beskyttet.
Nano partikler i solprodukterSolprodukter med titaniumdioxid vil typisk give et hvidligt skær på huden, og det har producenterne gennem årene forsøgt at undgå ved at findele titaniumpartiklerne mere og mere. I dag indeholder de fleste solprodukter med titaniumdioxid derfor meget findelte titaniumdioxidpartikler, hvoraf en del er på nanoform. EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed har tilbage i 2000 vurderet, at disse nanopartikler ikke kan optages gennem huden og derfor ikke udgør en sundhedsrisiko. Dog har man i lyset af den udbredte brug af titaniumdioxid på nanoform besluttet at revurdere sikkerheden og hudoptagelsen ved brug af stoffet på beskadiget hud og ved mekanisk påvirkning, som fx når man bruger stoffet på hud i bevægelige led. EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed er derfor i disse år i gang med at udføre denne vurdering.
Læs mere om nanopartikler i kosmetik.
Risici ved at bruge solprodukterSom ved brug af alle typer kosmetiske produkter, kan man risikere at få allergi af indholdsstofferne i et solprodukt. Det kan være parfume, konserveringsmidler eller selve UV-filtrene, der kan fremkalde allergi. Nogle solprodukter indeholder også andre stoffer, som eksempelvis planteekstrakter, der kan være allergifremkaldende.
Der har for nogle år tilbage været diskussion af, om nogle af UV-filtrene var hormonforstyrrende. EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed blev bedt om at vurdere sikkerheden ved brug af de konkrete filtre og konkluderede, at der med den eksisterende viden, ikke er grund til at være bekymret. På baggrund af diskussionen om hormonforstyrrende UV-filtre herhjemme valgte producenterne imidlertid at fjerne filteret 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC) i produkter på det danske marked, der markedsføres til børn under 12 år. Både i udlandet og i lufthavnen kan man stadig købe solprodukter, der indeholder 4-MBC. Miljøstyrelsen anbefaler at undgå produkter med 4-MBC til børn under 12 år og hvis du er gravid eller ammer.
En ikke uvæsentlig risiko ved at bruge solcreme er den falske tryghed, der kan opstå, hvis du tror, at du med et tykt lag solcreme kan opholde dig lige så længe i solen, som du har lyst til. Det er vigtigt at huske, at det eneste vi med sikkerhed kan sige, at solprodukter beskytter imod, er solskoldninger. Vi ved ikke om solprodukter giver en reel beskyttelse mod modermærkekræft. Men da der er en sammenhæng mellem, hvor mange solskoldninger, en person har haft (specielt i barndommen), og risikoen for visse former for hudkræft, er der god fornuft i at bruge rigelige mængder solcreme og huske at søge skygge før du bliver forbrændt. Dog er det endnu bedre at holde sig i skyggen så meget som muligt.
SelvbrunerprodukterMange bruger selvbrunerprodukter eller -kabiner for at få brun hud. Selvbruner er et alternativ, der ikke giver den risiko for hudkræft, solskoldninger og soleksem som solbadning gør. Selvbruner virkningen opnås ved hjælp af stoffet dihydroxyacetone (DHA), som er et sukkerstof. DHA er efter vores nuværende viden ikke kræftfremkaldende og har heller ikke andre kendte, skadelige virkninger. DHAs virkning blev opdaget, da en forsker i 50’erne testede stoffet som næringsstof til børn med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Når børnene spildte stoffet eller spyttede det ud, blev huden brunfarvet få timer efter.
DHA farver huden brun ved at reagere med aminosyrerne i det øverste lag af huden. Derved dannes et pigment, der kaldes melanoidin, der ligger i det øverste lag af huden. Når huden brunes ved solen dannes til sammenligning melanin, der ligger i et dybere hudlag. Farven fra selvbrunerprodukter forsvinder, når de døde hudceller fjernes ved badning og almindelig afstødning. Den opnåede farve beskytter ikke mod solens stråler som den naturlige bruning til en vis udstrækning gør.
Den eneste kendte risiko ved at bruge selvbruner produkter er, at der som ved al anden kosmetik kan opstå allergi eller irritation. Det er typisk farvestoffer, parfumestoffer, planteudtræk og konserveringsmidler, der kan udløse allergi. Det er umuligt at forudsige, hvem der får allergiske reaktioner, da det er individuelt, hvad vi reagerer på, og hvordan vi reagerer.
Tips om SelvbrunerTips om Solbeskyttelse
Faktor 8 bremser ca. 87, 5 % af solens UVB stråler. Faktor 15 bremser ca. 93, 3 % af solens UVB stråler Faktor 25 bremser ca. 96 % af solens UVB stråler Faktor 50 bremser ca. 98 % af solens UVB stråler.
Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Dermatologisk Selskab og Danmarks Meteorologiske Institut har i samarbejde udarbejdet en række faktaark om sol og solbeskyttelse: