Mange mennesker kan godt lide at bruge parfumerede produkter eller parfumer. Dufte kan betyde meget forskelligt for den enkelte, og nogle finder det vanskeligt at undvære dufte. Det er dog en god ide at tænke over, hvor meget du udsætter dig selv for parfumestoffer, da der er risiko for at få parfumeallergi, som i så fald vil følge dig resten af livet.
Parfumer består typisk af æteriske olier opløst i denatureret sprit. Olierne er ofte af vegetabilsk oprindelse, dvs. fra planter eller blomster som rose, jasmin, liljekonval, lavendel, fyrrenåle osv. Der anvendes også animalske olier til dufte. Duftkomponenter fremstilles ofte syntetisk. En parfume kan bestå af få duftstoffer, men det er mere almindeligt, at den indeholder en række forskellige duftstoffer. Typisk vil en blanding af parfumer i et produkt indeholde mellem 10 og 300 duftstoffer.
Parfumer fås i mange forskellige koncentrationer og udformninger. Den mest koncentrerede er selve parfumen. Dernæst kommer ”Eau de Parfum” og cremeparfumer, som har et parfumeindhold på 15-20%. ”Eau de Toilette” har et indhold på 2-6% og ”Eau de Cologne” 2-4%. Cremer og lotions, der er parfumerede, indeholder omkring 0,1-0,3% parfume.
ParfumeallergiDen væsentlige risiko ved brug af parfume og parfumerede produkter er allergi. Parfumeallergi rummer flere udfordringer end mange andre allergier af nedenstående årsager:
I Danmark har ca. 2-4% af befolkningen parfumeallergi. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på parfumestoffer, og det er umuligt at forudsige, hvem der risikerer at få parfumeallergi. Både naturlige og syntetiske parfumestoffer kan give allergi. Den hyppigste årsag til allergi er faktisk naturlige ekstrakter. De første tegn på allergi kan være rødme, kløe, knopper eller blærer på huden. Jo længere tid, man har parfumen på huden, jo større er risikoen for allergi. Det betyder at cremer, deodoranter og parfumesprays indebærer større risiko end fx shampoo og sæbe, der skylles af efter brug.
DeklarationspligtInden for EU gælder generelt, at parfume skal deklareres som ”parfum” eller ”aroma”. Dog har man udpeget en afgrænset liste over parfumestoffer, der skal deklareres med navn, hvis de findes i produkter over bestemte grænser. Grænserne er 0,001% for produkter, der ikke skylles af (som fx en bodylotion) og 0,01% for produkter, der skylles af, som sæbe, shampoo mm. De deklarationspligtige parfumestoffer er alle dokumenteret at være allergifremkaldende. Det betyder ikke, at de øvrige parfumestoffer ikke er allergifremkaldende – listen er en dynamisk liste, som bliver udbygget og revideret løbende af EU’s eksperter.
Denne deklarationspligt er indført af hensyn til parfumeallergikere, der ved hvilke parfumestoffer de ikke kan tåle. Således er det intentionen, at man skal kunne undgå produkter, der indeholder det eller de parfumestoffer, man ikke kan tåle.
Nedenfor kan du se en liste over hvilke parfumestoffer, der er deklarationspligtige. Hvis et produkt indeholder en parfumeblanding, hvori der indgår et eller flere af disse stoffer, skal produktet både deklareres med det eller de stoffer samt ”parfum”.
Alpha-Isomethyl Ionone Amyl Cinnamal Amylcinnamyl Alcohol Anise Alcohol Benzyl Alcohol Benzyl benzoate Benzyl Cinnamate Benzyl salicylate Butylphenyl Methylpropional Cinnamal Cinnamyl Alcohol Citral Citronellol Coumarin Eugenol Evernia Furfuracea (Treemoss) Extract Evernia Prunastri (Oak moss) Extract Farnesol Geraniol Hexyl Cinnamal Hydroxycitronellal Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde Isoeugenol Limonene Linalool Methyl 2-Octynoate
Tips om parfume