Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Tips: Grønt og sundt liv
  • Miljøstyrelsens kampagner
  • Miljømærker
  • Miljørettigheder
  • Test dig selv
  • Affald
  • Bæredygtig udvikling
  • Forurenet jord og olietanke
  • Industrien og miljøet
  • Kemikalier
  • Landbruget og miljøet
  • Luftforurening
  • Støj

Du er her:

Forside●Borger●Tips: Grønt og sundt liv●Din personlige pleje●Hudblegemidler

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Tips: Grønt og sundt liv

  • Din personlige pleje
    • Barbermidler
    • Creme og lotion
    • Deodoranter
    • Fastelavns- og teatersminke
    • Henna tatoveringer
    • Hudblegemidler
    • Hårfarve og afblegningsmidler
    • Hårfjernings creme og skum
    • Hårfjerningsvoks
    • Kunstige negle
    • Makeup og rensemidler
    • Negleprodukter
    • Parfume og allergi
    • Permanent og hårudglatning
    • Plejemidler til børn
    • Selvbruner
    • Shampoo balsam og hårstyling
    • Solcreme
    • Tandblegning
    • Tandplejeprodukter
    • Tatoveringer
  • Gravide og om børn
  • Hjemmet
  • Haven
  • Fritiden
  • Gør det selv

Hudblegemidler

Cremer og sæber til blegning af huden kan købes i særlige etniske butikker og på internettet. Disse produkter kan indeholde forbudte og sundhedsskadelige stoffer som kviksølv, hydroquinon eller binyrebarkhormoner, der alle kan give alvorlige bivirkninger.

Miljøstyrelsen har flere gange fået lavet kemiske analyser af hudblegeprodukter som cremer og sæber og fundet, at disse produkter kan indeholde stoffer, som ikke blot er forbudte, men også sundhedsskadelige. Flere gange har disse stoffer ikke været deklareret på indholdsdeklarationen, så det er vanskeligt som forbruger at undgå dem. De stoffer, det drejer sig om er kviksølv, hydroquinon og binyrebarkhormoner.

Til gengæld kan stoffer som kojic acid og frugtsyrer lovligt anvendes i hudblegeprodukter.

Kviksølv
Kviksølv er yderst skadeligt for mennesker og miljø. Derfor er det forbudt at anvende i hudblegeprodukter. Stoffet kan optages gennem huden og transporteres rundt i kroppen, hvor det bliver oplagret i forskellige organer som nyrer og hjernen. Kviksølv bliver kun i meget ringe grad udskilt af kroppen, og regelmæssig brug af cremer og sæber med selv meget lave koncentrationer kan medføre, at det bliver ophobet i kroppen. Kviksølv har mange alvorlige skadelige virkninger på mennesker og miljø, heriblandt: 

  • Risiko for skader på nervesystemet, så børn, der bliver udsat for kviksølv i fostertilstanden, risikerer at blive født med hjerneskade eller at få langsommere indlæringsevne og udvikling. Dette kan også ske, selv om moderen kun er blevet udsat for meget lave koncentrationer af kviksølv.
  • Risiko for hudkræft og nyreskader.
  • Kviksølv kan desuden give overpigmentering der medfører, at visse hudområder bliver mørkere.
  • Ophobning i miljøet.

Hydroquinon
Hydroquinon hæmmer dannelsen af pigmentet melanin i huden. Derved bliver huden gradvist lysere ved regelmæssig brug. Da stoffets også har nogle ubehagelige bivirkninger, har det været forbudt i hudblegeprodukter i EU siden 2001. Hydroquinon har blandt andet disse skadelige egenskaber: 
- Mistænkt for at være kræftfremkaldende. 
- Kan give hudirritation og allergi.
- Risiko for okronose, ved brug over længere tid. Det betyder, at huden får sod-lignende mørke pletter der, hvor den har været udsat for hydroquinon.
Hydroquinon var indtil 2001 den mest almindelige aktive ingrediens i hudblegecremer. Selv om det i dag er forbudt i hele EU, findes der stadig produkter med hydroquinon på markedet. 

Binyrebarkhormoner
Mange af binyrebarkhormonerne er kraftigt virkende hormoner og binyrebarkhormoner er ikke tilladt at bruge i kosmetik. Derimod findes de i en række receptpligtige lægemidler, og anvendes blandt andet til behandling af hudsygdommene psoriasis og eksem. Cremer med binyrebarkhormoner sælges også illegalt som hudblegemidler. Brug af disse cremer kan give hudforandringer, herunder akne, eksem, irritation eller ødelæggelse af huden. Ved overdreven brug kan der opstå Cushing’s syndrom, hvor symptomerne blandt andet kan være måneansigt, fedtophobning på maven og i nakken, svind af muskulatur på arme og ben, hyppige blå mærker, tynd og skrøbelig hud, træthed og uoplagthed, afkalkning af knogler, forhøjet blodtryk og sukkersyge.

Kojic acid
Kojic acid hæmmer dannelsen af pigmentet melanin i huden, hvorved huden bliver gradvis lysere ved regelmæssig brug. Kojic acid er tilladt at bruge i hudblegeprodukter, men er først for relativt nyligt blevet taget i brug i hudblegeprodukter, efter hydroquinon er blevet forbudt i EU. Kojic acid vides at kunne give hudirritation og allergi, men bivirkninger ved regelmæssig brug over længere tid er dårligt belyst.
Sikkerheden ved brug af kojic acid i hudblegeprodukter diskuteres i øjeblikket af EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed.

Frugtsyrer
Frugtsyrer som glykolsyre (glycolic acid), mælkesyre (lactic acid) eller citronsyre (citric acid) tilhører gruppen af stoffer, man også kalder alfa-hydroxy-syrer (AHA). De tilsættes typisk med det formål at produktet skal kunne peele, dvs. fjerne det yderste lag af døde hudceller. Frugtsyrer gør dermed ofte huden mere sart umiddelbart efter brug, så der har du større risiko for solskoldning, hvis du opholder dig i solen. Det er vigtigt at du sørger for at beskytte dig mod solen, hvis du har brugt et produkt med frugtsyrer, enten ved at holde dig i skyggen eller bruge solcreme med en høj faktor.

Tips om hudblegeprodukter

Læs mere
Pressemeddelelse om hudblegemidler med kviksølv (2007)
Liste over forbrudte hudblegemidler fundet på det europæiske marked siden 2005. 

Andre hjemmesider
Videncenter for Allergi: www.videncenterforallergi.dk
SCCS opinion kojic acid.  
 

 

Sidebar

Temaer om kosmetik

  • Kosmetik og allergi
  • Kosmetik og kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer
  • Kosmetik og hormonforstyrrende stoffer
  • Kortlægning af kosmetiske produkter
  • Miljømærker
  • Kosmetik og parabener
  • Økologisk og naturkosmetik

Regler

  • Mærkning af kosmetik
  • Vildledende markedsføring
  • EU regler om kosmetik
  • Hvordan bliver reglerne til?
  • Indberetning af bivirkninger

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 13.04.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen