Det er en god ide at tænke sig om, før man beslutter sig for enten at farve eller afblege sit hår. Mange hårfarver indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer, som i sjældne tilfælde kan give en alvorlig allergisk reaktion. Vælger du at få afbleget håret, er der til gengæld risiko for, at de stærke blegemidler kan give ætsninger af hovedbunden.
Det er vanskeligt at sige præcis, hvor mange der får allergi af at bruge hårfarve, men vi ved, at langt de fleste hårfarver indeholder et eller flere allergifremkaldende stoffer. Allergi kan komme flere dage efter, du har farvet hår, og der findes desværre ikke en test, der kan forudsige, om du er i risiko for at få hårfarveallergi. Hvis du tidligere har fået lavet en hennatatovering, bør du være meget forsigtig med at farve hår, da nogle hennatatoveringer er tilsat et hårfarvestof (PPD), som kan have givet dig allergi, uden at du er bevidst om det. Afblegning af hår indebærer også risici, da blegemidlerne er skrappe kemikalier, der i sjældne tilfælde kan ætse hovedbunden.
Det skal understreges, at både alvorlig hårfarveallergi og ætsninger i hovedbunden forekommer meget sjældent. Problemet er bare, at det er meget alvorlige skader, og derfor bør du kende risikoen, før du træffer valget om at farve eller afblege dit hår.
Typer af hårfarverEn hårfarve kan være en permanent farve, (dvs den holder stort set til håret vokser ud), en semi-permanent farve (dvs. den holder omtrent en måned afhængig af, hvor hyppigt håret vaskes) eller en skyllefarve. Skyllefarve holder kun få hårvaske og kan ikke give håret en helt ny farve, blot give det en ny tone. Skyllefarver anvendes meget sjældent i dag. Langt de fleste hårfarver i butikkerne og hos frisørerne er derfor permanente eller semi-permanente. Både permanente og semi-permanente farver er såkaldte oxidative hårfarver, der er to-komponent produkter, som består af to væsker eller en creme og en væske, der skal blandes sammen umiddelbart inden brug. En helt anden kategori af hårfarver er henna- og naturfarver såsom farver baseret på valnød. Disse er typisk ikke oxidative farver.
PPD og PTD og hårfarveallergiVed brug af permanente og nogle ikke-permanente hårfarver udgør allergi den største sundhedsrisiko. Allergien fremkaldes primært fra stoffet PPD (para-phenylene diamine) og PTD (para-toluendiamine) samt en række nært beslægtede farvestoffer, såkaldt analoger. PTD er vanskelig at undgå, da dette stof findes i stort set alle permanente- og skyllefarver. PPD derimod findes primært i de sorte og blåsorte farver. Regner man analogerne med, er det næsten umuligt at finde en hårfarve uden allergifremkaldende hårfarvestoffer. Allergi fra hårfarver kan komme flere dage efter, at man har farvet hår og kan i sjældne tilfælde være særdeles alvorlig. Symptomer på en hårfarve allergi kan være forskellige, men de typiske symptomer er rødme, hævelse og kløe i hovedbunden. I mere alvorlige tilfælde hæver ansigtet op eller der kan komme udslæt på hele kroppen. Hårfarveallergi kan være mere alvorlig end andre former for allergi fra kosmetiske produkter, og kan ind imellem kræve akut hospitalsindlæggelse. Har du først fået allergi over for PPD eller PTD, har du det for resten af livet. Det betyder, at du heller ikke kan tåle andre hårfarver eller farve til bryn og vipper, der indeholder det samme farvestof. Har du fået allergi og fortsætter med at bruge hårfarve på trods af allergien, så er der stor risiko for, at den allergiske reaktion bliver mere alvorlig og kan blive livstruende og kræve intensiv behandling på et hospital.
Hennafarver og henna tatoveringerHennafarve til håret og henna tatoveringer er to forskellige ting.
Hennafarve til hår er typisk en ikke-oxidativ hårfarve, der er baseret på hennaplanten. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at hennahårfarve giver allergier særlig ofte, og der er heller ikke noget, der tyder på, at hennahårfarve skulle kunne give en lige så alvorlig allergi som de hårfarver, der indeholder PPD og PTD. Henna udvindes fra en busk ved navn Lawsonia Inermis. Stoffet lawsone er en forbindelse, der kan isoleres fra flere forskellige plantearter, bl.a. henna. Lawsone er af EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed i 2004 blevet vurderet til at have potentiale for at kunne skade arveanlæg, dog uden konkrete beviser på, at det er kræftfremkaldende. Et hårfarveprodukt med henna kan godt indeholde lawsone, men lawsone kan også være oprenset fra hennaen. I Danmark er lawsone fjernet fra nogle hennaprodukter, men det er ikke ulovligt, hvis der er lawsone i en henna hårfarver. Henna tatoveringer – især de sorte – er meget problematiske i forhold til allergi. Ikke på grund af hennaplanten som sådan, men fordi hennafarven i sorte hennatatoveringer ofte er tilsat PPD for at gøre tatoveringen mørkere og mere holdbar. Det betyder, at du kan risikere at blive allergisk over for PPD fra en hennatatovering helt uden at vide det. Allergien vil nemlig i nogle tilfælde først bryde ud den næste gang, du udsætter din hud for PPD – eksempelvis ved at du farver hår. Så har du først fået en sort hennatatovering, bør du være varsom med at farve dit hår resten af livet. De hennatatoveringer, der ikke indeholder PPD, indebærer ikke den samme allergirisiko, men det kan være vanskeligt at gennemskue, om hennafarven er tilsat små mængder PPD. Det nemmeste er derfor helt at undgå hennatatoveringer, medmindre du er helt sikker på, at der ikke er tilsat PPD. AllergitestMange producenter anbefaler, at du laver en test af hårfarven på huden, før du farver hår. Dette er dog ikke en test, som EU's eksperter kan anbefale eller støtte. Selv om du laver testen og ikke synes, at du har reageret allergisk, kan du godt få allergi, når du farver håret. Nogle eksperter mener endda, at testen i sig selv kan fremkalde allergi, da den skal sidde på huden i meget længere tid, end man vil bruge en hårfarve og derfor giver en større påvirkning, selv om det kun er på et lille hudområde. Testen er altså på ingen måde en garanti for, at du undgår en allergisk reaktion, hvis du farver håret senere.
AdvarslerI EU er man blevet enige om, at hårfarver med allergifremkaldende farvestoffer skal påføres en advarsel om, at personer under 16 år ikke bør bruge hårfarve. Dette skyldes, at den allergi, man risikerer ved brug af hårfarve er en livslang allergi, som kan være meget alvorlig. Børn og unge er ikke mere modtagelige for allergi, men advarslen er blevet til ud fra et hensyn om, at man ønsker at beskytte børn og unge mod så alvorlig en allergi. Miljøstyrelsen advarer gravide og ammende mod at bruge hårfarver generelt. Dette skyldes dels, at det er en god ide at begrænse sin udsættelse for kemikalier, herunder kosmetik, når man er gravid og ammer, dels at det er meget uhensigtsmæssigt at få en voldsom og indlæggelseskrævende allergi, mens man er gravid. Mange stoffer i hårfarver kan trænge igennem huden i forskellig grad, og vi kender ikke til eventuelle konsekvenser for fosteret eller for det nyfødte barn.
HårblegningsmidlerMidler til at afblege hår indeholder typisk hydrogenperoxid og ammoniumpersulfater, der blandes sammen. Der er tale om meget stærke blegemidler, og det er utrolig vigtigt, at blandingsforholdet er korrekt, ellers kan blandingen være stærkt ætsende for hovedbunden. Det er eksempler på, at unge piger, der har fået bleget hår, har fået meget slemme ætsninger i hovedbunden, som efterfølgende har krævet plastickirurgiske behandlinger, fordi dele af hovedbunden var ætset væk. Det skal understreges, at det er uhyre sjældent, at der sker så alvorlige uheld, men det er vigtigt at huske på, at der er tale om meget stærke kemikalier, der anvendes til at blege hår. Tips om hårfarve og afblegningsmidler