Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Tips: Grønt og sundt liv
  • Miljøstyrelsens kampagner
  • Miljømærker
  • Miljørettigheder
  • Test dig selv
  • Affald
  • Bæredygtig udvikling
  • Forurenet jord og olietanke
  • Industrien og miljøet
  • Kemikalier
  • Landbruget og miljøet
  • Luftforurening
  • Støj

Du er her:

Forside●Borger●Tips: Grønt og sundt liv●Din personlige pleje●Deodoranter

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Tips: Grønt og sundt liv

  • Din personlige pleje
    • Barbermidler
    • Creme og lotion
    • Deodoranter
    • Fastelavns- og teatersminke
    • Henna tatoveringer
    • Hudblegemidler
    • Hårfarve og afblegningsmidler
    • Hårfjernings creme og skum
    • Hårfjerningsvoks
    • Kunstige negle
    • Makeup og rensemidler
    • Negleprodukter
    • Parfume og allergi
    • Permanent og hårudglatning
    • Plejemidler til børn
    • Selvbruner
    • Shampoo balsam og hårstyling
    • Solcreme
    • Tandblegning
    • Tandplejeprodukter
    • Tatoveringer
  • Gravide og om børn
  • Hjemmet
  • Haven
  • Fritiden
  • Gør det selv

Deodoranter

Mange mennesker bruger dagligt en deodorant for at forebygge svedlugt, og ofte er der tilsat parfume til deodoranten. Men deodoranter kan sagtens være effektive uden parfume, og det er en rigtig god ide at undgå parfume i netop deodoranter – det tyder nemlig på, at parfumeallergi for rigtig mange mennesker starter med en deodorant.

Deodoranter og antiperspiranter er to begreber, der tit bruges lidt tilfældigt om det samme, selv om det strengt taget er forskellige slags produkter. En deodorant har til formål at kamouflere svedlugt, typisk ved hjælp af parfume, mens en antiperspirant indeholder aluminiumsalte, der sammentrækker svedkirtlerne og forhindrer svedproduktion. Mange af produkterne indeholder både aluminiumsalte og parfume, og de fås på forskellig form – creme, roll-on, pumpe, stift eller spray. Her skelnes ikke mellem deodoranter og antiperspiranter.
Nogle deodoranter markedsføres med at være bakteriedræbende og indeholder typisk stoffet triclosan. 
 
Parfume
En stor del af de deodoranter, der findes på markedet, indeholder parfume. Men det er ikke nødvendigt at tilsætte en parfume, for at deodoranten skal være effektiv, hvis den indeholder stoffer, der hæmmer svedafsondringen. En undersøgelse fra Videncenter for Allergi har vist, at hos mange parfumeallergikere er allergien oprindeligt startet ved, at de har brugt en parfumeret deodorant. Der er derfor god fornuft i at finde en deodorant uden parfume. Hvis du barberer huden under armene eller fjerner hår på anden måde, bør du være ekstra forsigtig med, hvilken deodorant du bruger, især umiddelbart efter du har fjernet hår, da huden her er særlig følsom og modtagelig for allergi.  
 
Det er umuligt at forudsige, hvem der får allergi, da vi reagerer meget individuelt. Det første symptom på allergi fra en deodorant kan være eksem, der forsvinder igen, når man stopper med at bruge deodoranten. Herefter kan man risikere at eksemet kommer igen et andet sted på kroppen, hvis man bruger et andet produkt, der indeholder det samme parfumestof, som man er blevet allergisk over for.

Parfume skal fremgå af indholdsdeklarationen som ”parfum” eller ”parfume” eller ”aroma”. Ofte er der tale om en blanding af mange parfumestoffer, og de enkelte stoffer skal som udgangspunkt ikke deklareres. Dog gælder det inden for EU, at man har vedtaget, at en liste af udpegede parfumestoffer, som er dokumenteret at være allergifremkaldende, skal deklareres med navn på indholdsdeklarationen. Meningen er, at man som allergiker skal kunne undgå det eller de parfumestoffer, man ikke kan tåle. 

Triclosan
Deodoranter kan indeholde det bakteriedræbende stof triclosan. Triclosan er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og Miljøstyrelsen vurderer, at med almindelig, moderne hygiejne, er det ikke nødvendigt at bruge hverken triclosan eller andre bakteriedræbende stoffer i kosmetiske produkter.

Fakta om triclosan

Aluminiumsalte og parabener
Det har været diskuteret, om de aluminiumsalte, der anvendes som svedhæmmende stof i deodoranter, kan give en øget risiko for brystkræft. Lige sådan har det været diskuteret om konserveringsmidler af typen parabener kan give brystkræft, når de anvendes i deodoranter. Miljøstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har vurderet, at der med den nuværende viden ikke er grund til bekymring om, hvorvidt aluminiumsalte øger risikoen for brystkræft. Med hensyn til parabenerne har EU’s videnskabelige komite i 2005 gennemgået de undersøgelser, der findes om parabeners potentielle kræftrisiko og konkluderet, at der ikke er grund til at formode, at parabener i deodoranter kan give en øget risiko for brystkræft.

Type af deodorant
Det er en smagssag, om man foretrækker creme, roll-on, stift, pumpe eller spray. Det er dog en god ide at undgå spray, da en spray forstøver produktet til meget små dråber, der hænger i luften i længere tid og dermed er der risiko for, at du indånder noget af produktet. Hvis du foretrækker spray, kan du evt. vælge den type, der er udformet med en pumpe, de laver ikke så små dråber som en spraydåse.  

Tips om deodoranter

  • Læs mere
    Om allergi og kosmetiske produkter
    Om miljømærker
    Om hårfjerning

    Artikel fra Videncenter for allergi om deodoranter og parfumeallergi (2011)
    Artikel i Miljønyt om deodoranter og allergi
    EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerheds opinion om parabener i deodoranter

    Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i deodoranter
  • Andre hjemmesider
    Videncenter for allergi: www.videncenterforallergi.dk
    Miljømærker: www.Ecolabel.dk

 

Sidebar

Temaer om kosmetik

  • Kosmetik og allergi
  • Kosmetik og kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer
  • Kosmetik og hormonforstyrrende stoffer
  • Kortlægning af kosmetiske produkter
  • Miljømærker
  • Kosmetik og parabener
  • Økologisk og naturkosmetik

Regler

  • Mærkning af kosmetik
  • Vildledende markedsføring
  • EU regler om kosmetik
  • Hvordan bliver reglerne til?
  • Indberetning af bivirkninger

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 13.04.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen