Sparepærer indeholder små mængder kviksølv. Derfor er det vigtigt, at de afleveres korrekt, så kviksølvet ikke forurener miljøet. Du må ikke smide sparepærer i skraldespanden, eller aflevere dem i containeren til glasgenbrug.
Du kan altid aflevere dine brugte sparepærer på din lokale genbrugsstation. Kommunerne har derudover forskellige indsamlingsordninger, så man nogle steder kan aflevere sparepærer til for eksempel Miljøskabe og Miljøbiler. Det vigtigste er, at du ikke smider dine brugte sparepærer i skraldespanden.
Når du køber sparepærer, så vælg gerne miljømærkede. De skal indeholde mindre kviksølv og opfylde krav om kvalitet og lang levetid.
1. Åbn vinduetEn sparepære, der går i stykker, frigiver små mængder kviksølvdampe, som du bør undgå at indånde. Åbn vinduet, og lad det stå åbent mens du gør rent.
2. Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle Det er vigtigt, at du får samlet alle rester op. Lad være med at bruge kost – det spreder kviksølvet i rummet. Brug i stedet karton til at skrabe resterne op med. Tape kan bruges til at samle rester i sprækker og revner. Tør efter med våd køkkenrulle for at få de sidste små rester med.
3. Læg resterne i en lufttæt beholder og aflever på genbrugsstationenPak resterne mv. forsvarligt ind og læg det i en lufttæt beholder, for eksempel et syltetøjsglas eller en frysepose. Aflever det på genbrugsstationen eller til anden kommunal indsamling, hvor der kan afleveres sparepærer.
4. Luft ekstra ud bagefterSørg for gennemtræk i 15 minutter efter oprydningen. For en sikkerheds skyld er det også en god idé at lufte ekstra ud de efterfølgende 14 dage, da der kan være små rester tilbage.
Læs mere og se instruktionsfilm på www.paeredygtig.dk