Brændeovne og -kedler er en vigtig kilde til luftforurening, f.eks med partikler. Forureningen afhænger af et kompliceret samspil mellem bl.a. ovn- eller kedeltype, skorsten, brændsel og fyringsvaner.
Gør dit for at hjælpe Hvis du som brændeovnsejer følger fire, enkle råd om korrekt fyring, kan du være med til at nedbringe udslippet af sundhedsskadelige partikler.
1. Tænd op på en helt ny måde Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys.
2. Brug kun tørt træ Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende.
3. Sørg for rigeligt luftSkru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.
4. Røgen skal være næsten usynlig Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.
Læs uddybende borgerinformation om brændeovne