PVC har uheldige virkninger på miljøet, bla. fordi det afgiver saltsyre, når det bliver brændt. En del kontorartikler er stadig af PVC, selvom de fleste også findes i mindre miljøbelastende udgaver, f.eks. af polypropylen.
Når PVC skal gøres blødt anvender man blødgørere, hvilket ofte er ftalater. Nogle af ftalaterne har vist sig at være skadelige for mennesker og miljø. Tre ftalater er klassificeret som skadelige for fostre og forplantningsevne ud fra dyreforsøg. Derfor står stofferne på Listen Over Uønskede Stoffer.
Hvis du vil undgå at belaste miljøet, er det klogt at købe mapper, kalendere, ringbind osv. uden blød PVC. Blød PVC findes i dag stadig i nogle præsentationsmapper, clipboards, konferencemapper, plannere, skriveunderlag og viskelæder.
Generelt anbefaler Miljøstyrelsen at man køber/efterspørger svanemærkede skriveredskaber i forretningerne. Svanemærket begrænser brugen af klassificerede kemikalier i skriveredskaber.
Tips, når du køber kontorartikler
Mere viden PVC og ftalater
www.ecolabel.dk (om miljømærkning)
> Tilbage til oversigt