Summen af computere, strygejern, skoplejemidler og julespray i din bolig kan tilsammen give et usundt indeklima, da produkterne hver især afgiver en række kemiske stoffer.
Børneværelset er det rum, hvor man kan finde den højeste koncentration af sundhedsskadelige stoffer. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen har beregnet den samlede koncentration i luften indendørs fra en række kemiske stoffer fra produkter, som typisk er placeret i køkkenet, børneværelset eller bryggerset, fx fjernsyn, hårtørrere, pletfjernere, hobbylime og printere.
Koncentrationen er beregnet for stofferne formaldehyd, acetaldehyd, phenol, benzen, toluen, xylen, styren og limonen.
Miljøstyrelsens beregninger viser, at møbler, elektronik og legetøj tilsammen kan afgive stoffer i så store mængder, at det kan påvirke vores helbred. Det kan eksempelvis være allergiske reaktioner, luftvejsirritationer, hovedpine og svimmelhed.
Påvirkningen afhænger af, hvor længe man opholder sig i de forskellige rum, hvilke produkter værelset er fyldt med, og hvor høje koncentrationer, den enkelte person udsættes for. Visse produkter afgiver flere problematiske stoffer end andre.
Der er også en klar tendens til, at nye produkter forurener indeluften mere end ældre, brugte materialer. Men det er også vigtigt at vide, at man selv kan gøre noget for at nedsætte risikoen.
Miljøstyrelsen har en række gode råd til, hvordan du selv kan forbedre dit indeklima:
Tips om kemikalier i dit indeklima
Mere viden
Andre hjemmesider.
> Tilbage til oversigten