Batterier skal afleveres i en genbrugsbeholder til batterier og må ikke smides i skraldespanden. Ellers går de værdifulde ressourcer - batterierne indeholder - tabt. Og miljø og sundhed skades, hvis batterierne havner som affald i skraldespanden.
Her er Miljøstyrelsens råd til håndtering af batterier:
Batterier er værdifulde Batterier indeholder stoffer som nikkel, cadmium og bly, som er værdifulde ressourcer, der bliver brugt igen, når batterierne afleveres til genbrug.
Farligt kviksølv i batterier Hvis batterierne smides i skraldespanden, ryger de til forbrænding, hvor den kviksølv batterierne indeholder, fordamper. Det gør, at den skadelige kviksølv kommer ud i vores luft, miljø, fødekæde og fødevarer.Indsamling og genbrug Når batterierne er indsamlet, bliver de sorteret på et sorteringsanlæg. De sendes derefter ud af landet til særlige behandlingsanlæg, hvor stofferne - via nedsmeltning - adskilles og bliver gjort klar til brug igen i nye produkter. Se mere om dette på Affaldets vej eller Farvel Batteri.
Du kan høre nærmere om indsamlingsordningen af batterier i dit lokale område, ved at kontakte din kommune.