Miljøstyrelsen har ansvaret for at vurdere og godkende kemiske og mikrobiologiske sprøjtemidler, før de sælges og anvendes i Danmark. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer, at midlerne ikke sælges og anvendes i Danmark, før Miljøstyrelsen har vurderet, om der er problemer for sundhed eller miljø.
Hvis et middel skal godkendes, skal tre vigtige forhold være i orden:
Vurderingen af et sprøjtemiddel omfatter bl.a.: risiko for sundhed i forbindelse med brugen, risiko for forbrugeren, hvis der er tale om spiselige afgrøder, og risiko for miljøet, herunder fugle, insekter, regnorme, fisk samt andre vandorganismer, og ikke mindst grundvandet.
Udover risikoen for sundhed og miljø vurderer man, om produktet er effektivt, og om der er risiko for skader på afgrøder, blomster, buske eller træer.
Midler bliver kun godkendt, hvis der ikke er en uacceptabel risiko for mennesker og miljø, når midlet anvendes, og at der ikke sker nedsivning til grundvandet.
Forskellige typer af sprøjtemidler Sprøjtemidlerne anvendes typisk mod:
Ukrudt eller mos Disse midler kaldes herbicider og bruges til at bekæmpe ukrudt på områder med fliser eller grus, i bede eller i græsplæner. Nogle af midlerne bekæmper al slags ukrudt og andre planter (totalukrudtsmidler) og kan derfor ikke anvendes i græsplæner, med mindre man ønsker at fjerne græsset helt.
Skadedyr på planter (herunder insekter) Disse midler kaldes insekticider og bruges til at bekæmpe skadedyrsangreb (f.eks. bladlus) i prydplanter, buske, frugttræer, nyttehaver og væksthuse. Til denne gruppe hører også sneglemidler, som bruges til at bekæmpe agersnegle og skovsnegle på dyrkede og udyrkede arealer samt i væksthus.
SvampeangrebDisse midler kaldes fungicider og bruges til at bekæmpe f.eks. meldug eller rust i prydplanter, buske, nyttehave og i væksthuse.
Aktivstoffer godkendes i EU Den danske godkendelsesordning er forankret i EU‐lovgivningen. Kun hvis aktivstoffer kan godkendes i EU, må stofferne indgå i de konkrete midler, som godkendes i medlemslandene. En stor del af godkendelsesarbejdet med bekæmpelsesmidler foregår derfor i EU, hvor landene løbende forhandler og stemmer om hvert enkelt aktivstof.