Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Tips: Grønt og sundt liv
  • Miljøstyrelsens kampagner
  • Miljømærker
  • Miljørettigheder
  • Test dig selv
  • Affald
  • Bæredygtig udvikling
  • Forurenet jord og olietanke
  • Industrien og miljøet
  • Kemikalier
  • Landbruget og miljøet
  • Luftforurening
  • Støj

Du er her:

Forside●Borger●Tips: Grønt og sundt liv●Haven●Mus, mosegrise og muldvarpe

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Tips: Grønt og sundt liv

  • Din personlige pleje
  • Gravide og om børn
  • Hjemmet
  • Haven
    • Alger på fliser og terrasser
    • Haveslager uden pvc og phthalater
    • Myg
    • Myrer
    • Mus, mosegrise og muldvarpe
    • Sandkasser / jernbanesveller
    • Sprøjtefri have
    • Sprøjtning i haven
    • Sprøjtetåger blæser ind over din grund
    • Faktaark
  • Fritiden
  • Gør det selv

Tips om mus, mosegrise og muldvarpe

Muldvarpe og mosegrise lever begge under jorden. Mosegrise gnaver i planter og muldvarpe æder insekter og regnorme og kan også godt finde på at presse planterne op af jorden.

Mus kan gøre skade i og med at de æder nærmest alt og i deres jagt efter materiale til redder, kan de fx finde på at gnave i ledninger med kortslutning og brand til følge. Museekskrementer kan desuden bære smitte.

Du må som privatperson ikke bekæmpe mosegrise og muldvarpe med biocidmidler, men du kan bekæmpe dem med fælder. Hvis det ikke virker, kan du kontakte kommunen, der dog ikke har pligt til at bekæmpe dem. Alternativt kan du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.

Til gengæld må private gerne bekæmpe mus med visse biocidmidler – der findes dog andre metoder til at blive musene kvit, og man skal være opmærksom på, at hvis man bruger musemidler, risikerer både børn og dyr at blive forgiftet, hvis ikke man udlægger midlerne med omtanke.

Ønsker du at vide noget om bekæmpelsen af rotter, så kan du finde oplysninger om dette på Naturstyrelsens hjemmeside. Det er dog vigtigt at vide, at du som privatperson ikke må bekæmpe rotter. Har du mistanke om at der er rotter, der hvor du bor, skal du kontakte kommunen, der har pligt til at bekæmpe rotter.

Tips om mus, muldvarpe og mosegrise

Muldvarpe og mosegrise

  • Brug fælder: Brug fælder til muldvarpe og mosegrise. Der fås fælder, som er beregnet til dem, og til mosegrise kan man også bruge rotteklapfælder. Bruger du en almindelig rotteklapfælde til at bekæmpe mosegrise, kan lokkemaden være stykker af gulerod eller æble.
  • Sæt flere fælder op: Placer fælderne i gangene og helst to på hver sin side af et hul, så mosegrisen ikke kan undgå at gå i fælden.
  • Bekæmp mosegrise i fællesskab: Mosegrise formerer sig hurtigt – det er derfor bedst, hvis man bekæmper kollektivt sammen med naboer, grundejerforening og lignende.

Læs mere om hvordan man bruger fælder på Statens Skadedyrlaboratoriums hjemmeside: www.dpil.dk under menuen "Spørg om skadedyr. Her findes blandt andet en tegning og vejledning i, hvordan man bruger fælderne.

Mus

  • Luk musens smuthuller: Forebyg at der kommer mus ved at sørge for, at der ikke er nogen smuthuller og indgange for musene og dernæst at der ikke er madvarer, de kan gnaske i.
  • Brug metalnet eller ståluld: Luk kældervinduerne, tjek at alle ruder er hele, at ventilationsåbninger har finmasket trådvæv, at døre slutter tæt, og at der ikke er træer eller buske, der vokser tæt op ad muren, og som musene derfor kan klatre op ad. Luk alle smuthuller med finmasket metalnet eller ståluld. Sæt eventuelt metalskærme på lodrette rør, så musene ikke kan klatre op ad dem.
  • Gem fødevarer: Pak alle madvarer sammen og opbevar dem i køleskab eller lukkede beholdere. Sørg for, at der ikke står køkkenaffald fremme, som musene kan kaste sig over.
  • Brug fælder: Brug fælder, hvis musene først er kommet indenfor. Hvis du bruger gift indenfor risikerer du, at musene ligger i deres gemmesteder og dør, og så har du en død mus liggende for eksempel under gulvet, hvor den lugter og kan blive udklækningssted for spyfluer og flæskeklanner.
  • Lokkemad: Bruger du smækfælde, så forsyn den med lokkemad, der skal sidde godt fast på fældens udløser. Til husmusen kan lokkemaden være leverpostej, pølse, ost eller franskbrød, mens halsbåndmusen bedre kan lide nødder eller mandler. Begge mus kan desuden lokkes med rosiner.
  • Pas på kæledyr: Placer fælderne vinkelret ud fra paneler og vægge med udløseren vendt ind mod væggen, hvor musene er. Pas på, at en hund eller kat ikke kommer i nærheden af fælden.

Hvis det er nødvendigt at bruge musegift

  • Pas på børn og husdyr: Udlæg ALTID giften på en måde, så den er utilgængelig for andre end musene. De fleste musegifte virker ved, at de forhindrer blodet i at størkne, og musene dør derfor af indre blødninger. Musegiften virker på samme måde hos mennesker og større dyr. Det er derfor MEGET vigtigt at sørge for, at børn ikke kan få fat på giften, og at husdyr hverken kan få fat på giften eller forgiftede mus.
  • Udlæg giften i små depoter langs husets sokkel: Afskærm depoterne, så fugle, pattedyr og børn ikke kan få fat på den. Du kan afskærme giften ved at placere den i et plastrør eller gemme den bag et bræt, der lægges skråt langs soklen. Læg ikke giften direkte på jorden, da den ellers opløses af fugten i jorden – læg den i stedet på for eksempel låget fra et syltetøjsglas.
  • Hold øje med døde mus så snart du har lagt giften ud: Musegiften virker først i løbet af et par dage, og musene kan derfor nå at gemme sig, før de dør. På musegiftens etiket kan du se, hvordan du bortskaffer døde mus.
  • Kontakt læge ved forgiftning: Har du mistanke om forgiftning, er symptomerne følgende: Træthed, appetitløshed og øget tendens til blødninger. Ved en forgiftning eller mistanke om forgiftning, skal du kontakte læge eller dyrlæge straks og oplyse, at musegiften indeholder et blodfortyndende (antikoagulerende) kemisk stof og at K1-vitamin kan bruges som modgift. Medbring etiketten på midlet.
  • Opbevar altid musegiften forsvarligt og utilgængeligt for børn.

Læs mere

www.mst.dk
Link til Miljøstyrelsens faktaark om bekæmpelse af mus, mulvarpe og mosegrise.

Miljøstyrelsens kampagne "Hus uden mus" 

Andre hjemmesider

Naturstyrelsens hjemmeside har masser af fakta og gode råd om rotter
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Rottebekaempelse/

Natyrstyrelsens hjemmeside har masse af fakta om de enkelte dyr
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Pattedyr/

Skadedyrlaboratoriet www.dpil.dk under menuen "Spørg om skadedyr"

Sidebar

Faktaark om...

  • biocider som bruges til f.eks. Myggebalsam, insektspray eller musegift
  • myg og myggemidler
  • myrer
  • mus, muldvarpe og mosegrise
  • træbeskyttelsesmidler
  • Se alle tips på tværs af temaer

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 27.06.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen