Tips om rotter, mus, mosegrise og muldvarpe

Muldvarpe og mosegrise lever begge under jorden. Mosegrise gnaver i planter og muldvarpe æder insekter og regnorme og kan også godt finde på at presse planterne op af jorden. Mus kan gøre skade i og med at de æder nærmest alt og i deres jagt efter materiale til redder, kan de fx finde på at gnave i ledninger med kortslutning og brand til følge. Museekskrementer kan desuden bære smitte.

Du må som privatperson ikke bekæmpe mosegrise og muldvarpe med biocidmidler, men du kan bekæmpe dem med fælder. Hvis det ikke virker, kan du kontakte kommunen, der dog ikke har pligt til at bekæmpe dem. Alternativt kan du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper. Til gengæld må private gerne bekæmpe mus med biocidmidler – der findes dog andre metoder til at blive musene kvit, og man skal være opmærksom på, at hvis man bruger musemidler, risikerer både børn og husdyr at blive forgiftet, hvis ikke man udlægger midlerne med omtanke.

Ønsker du at vide noget om bekæmpelsen af rotter, så kan du finde oplysninger om dette på By og landskabsstyrelsens hjemmeside. Det er dog vigtigt at vide, at du som privatperson ikke må bekæmpe rotter. Har du mistanke om at der er rotter, der hvor du bor, skal du kontakte kommunen, der har pligt til at bekæmpe rotter.

Tips om mus, muldvarpe og mosegrise

Muldvarpe og mosegrise

• Brug fælder til muldvarpe og mosegrise. Der fås fælder, som er beregnet til dem, og til mosegrise kan man også bruge rotteklapfælder.
  
• Bruger du en almindelig rotteklapfælde til at bekæmpe mosegrise, kan lokkemaden være stykker af gulerod eller æble.
  
• Placer fælderne i gangene og helst to på hver sin side af et hul, så mosegrisen ikke kan undgå at gå i fælden.
  
• Mosegrise formerer sig hurtigt – det er derfor bedst, hvis man bekæmper kollektivt sammen med naboer, grundejerforening og lignende.
  
• Læs mere om hvordan man bruger fælder på Statens Skadedyrlaboratoriums hjemmeside: www.dpil.dk under menuen "Spørg om skadedyr. Her findes blandt andet en tegning og vejledning i, hvordan man bruger fælderne.

Mus

• Forebyg at der kommer mus ved at sørge for, at der ikke er nogen smuthuller og indgange for musene og dernæst at der ikke er madvarer, de kan gnaske i.
  
• Luk kældervinduerne, tjek at alle ruder er hele, at ventilationsåbninger har finmasket trådvæv, at døre slutter tæt, og at der ikke er træer eller buske, der vokser tæt op ad muren, og som musene derfor kan klatre op ad. Luk alle smuthuller med finmasket metalnet eller ståluld.
  
• Sæt eventuelt metalskærme på lodrette rør, så musene ikke kan klatre op ad dem.
  
• Pak alle madvarer sammen og opbevar dem i køleskab eller lukkede beholdere. Sørg for, at der ikke står køkkenaffald fremme, som musene kan kaste sig over.
  
• Brug fælder, hvis musene først er kommet indenfor. Hvis du bruger gift indenfor risikerer du, at musene ligger i deres gemmesteder og dør, og så har du en død mus liggende for eksempel under gulvet, hvor den lugter og kan blive udklækningssted for spyfluer og flæskeklanner.
  
• Bruger du smækfælde, så forsyn den med lokkemad, der skal sidde godt fast på fældens udløser. Til husmusen kan lokkemaden være leverpostej, pølse, ost eller franskbrød, mens halsbåndmusen bedre kan lide nødder eller mandler. Begge mus kan desuden lokkes med rosiner.
  
• Placer fælderne vinkelret ud fra paneler og vægge med udløseren vendt ind mod væggen, hvor musene er. Pas på, at en hund eller kat ikke kommer i nærheden af fælden.

Hvis det er nødvendigt at bruge musegift

• Brug KUN musegift udendørs. Bruger du giften indendørs risikerer du, at musene ligger og dør på utilgængelige steder, udvikler en grim stank og tiltrækker insekter, eller at børn og husdyr forgiftes af musegift.
  
• Udlæg ALTID giften på en måde, så den er utilgængelig for andre end musene. De fleste musegifte virker ved, at de forhindrer blodet i at størkne, og musene dør derfor af indre blødninger. Musegiften virker på samme måde hos mennesker og større dyr. Det er derfor MEGET vigtigt at sørge for, at børn ikke kan få fat på giften, og at husdyr hverken kan få fat på giften eller forgiftede mus.
  
• Udlæg giften i små depoter langs husets sokkel. Afskærm depoterne, så fugle, pattedyr og børn ikke kan få fat på den. Du kan afskærme giften ved at placere den i et plastrør eller gemme den bag et bræt, der lægges skråt langs soklen. Læg ikke giften direkte på jorden, da den ellers opløses af fugten i jorden – læg den i stedet på for eksempel låget fra et syltetøjsglas.
  
• Hold øje med døde mus så snart du har lagt giften ud. Musegiften virker først i løbet af et par dage, og musene kan derfor nå at gemme sig, før de dør. På musegiftens etiket kan du se, hvordan du bortskaffer døde mus.
  
• Har du mistanke om forgiftning, er symptomerne følgende: Træthed, appetitløshed og øget tendens til blødninger. Ved en forgiftning eller mistanke om forgiftning, skal du kontakte læge eller dyrlæge straks og oplyse, at musegiften indeholder et blodfortyndende (antikoagulerende) kemisk stof og at K1-vitamin kan bruges som modgift. Medbring etiketten på midlet.
  
• Opbevar altid musegiften forsvarligt og utilgængeligt for børn.

Læs mere

www.mst.dk
Link til Miljøstyrelsens faktaark om bekæmpelse af mus, mulvarpe og mosegrise. 

Andre hjemmesider

By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside har masser af fakta og gode råd om rotter http://www.blst.dk/Rottebekaempelse/

Skov – og Natyrstyrelsens hjemmeside har masse af fakta om de enkelte dyr http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Pattedyr/

Skadedyrlaboratoriet www.dpil.dk under menuen "Spørg om skadedyr"