Tips om myg

Varme sommeraftner er myggetid – og dermed også tid for køb af myggemidler til at holde de blodtørstige insekter på behørig afstand.

Sæsonen for myggestik er fra maj til august, og det er især om aftenen og i de tidlige morgentimer, at myggene går på rov. Myg tiltrækkes af menneskers udåndingsluft, varme, kropslugt og af lys. 

Den mest effektive måde at undgå myggestik på er selvfølgelig at sørge for, at myggene ikke kan finde et sted at stikke. Det kan du gøre ved at være tildækket om aftenen og natten, hvor myggene stikker.

Når myggen stikker, gennemtrænger den huden med sin snabel og sprøjter et kemisk stof ind. Stoffet forhindrer blodet i at størkne, så myggen nu uforstyrret kan suge blod. Det er også dette stof, der giver den allergiske reaktion i form af kløe og hævelse – et myggestik.

Myggemidler skal være godkendt af Miljøstyrelsen

Hvis du bruger myggemidler i Danmark, skal det være midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Det er din sikkerhed for, at midlerne ikke er sundhedsfarlige at bruge, og at de er fornuftige at bruge under danske forhold. Der kan være godkendt andre midler i andre lande, hvor der er et andet behov for at beskytte sig mod eksempelvis malariamyg eller andre myg, der overfører sygdomme.

Samme midler kan være helt unødvendige i Danmark, hvor myggene ikke overfører sygdomme, og det største problem ved myggene er at stikkene klør.  

Tips om myg

• Forebyg myggestik: Vær opmærksom på, at myggene er mest aggressive om aftenen og i fugtige områder. Klæd dig på, så myggene ikke har frit spil, dvs. med lange bukser og langærmet trøje.
• Brug myggenet: Brug evt. et helt almindeligt myggenet uden imprægnering, hvis du sover steder, hvor der er mange myg.
• Brug aldrig myggemidler til børn under tre år: Giv dem i stedet tøj på med lange ærmer og ben eller brug et almindeligt myggenet uden imprægnering.
• Tjek etiketten: Læs altid etiketten, inden du køber et myggemiddel – det kan sommetider være uklart, om det er et kløestillende middel eller et myggemiddel. Samtidig fortæller etiketten oftest også, hvor lang tid midlet virker. Vær opmærksom på, at midlet er godkendt af Miljøstyrelsen. Det fremgår af etiketten.
• Brug midlerne med omtanke: Bruger du myggemidler, så brug dem kun de steder, hvor myggene kan komme til – tag for eksempel lange bukser på og nøjes med at bruge midlerne på anklerne. Undgå også at bruge myggemidler rundt om øjnene, på læberne og på områder med sår.
• Duftstoffer kan irritere sat hud: Vær opmærksom på, at mange myggemidler indeholder duftstoffer, der afskrækker myggene. De samme duftstoffer kan være allergifremkaldende eller irritere sart og solskoldet hud.
• Brug aldrig en myggespray direkte i ansigtet: Brug enten et andet middel såsom en stift i ansigtet, eller spray en lille mængde ud i hånden og fordel det i ansigtet.
• Lad myggen sidde: Hvis uheldet er ude og det lykkes en myg at stikke dig, skal du helst lade den sidde, til den er færdig med at suge blod. Myggene suger nemlig en del af sit kløende giftstof ud igen, så hvis du afbryder den, risikerer du, at myggestikket klør endnu mere.

Mere at vide

www.mst.dk
Faktaark om myg og myggemidler

Andre hjemmesider
Statens Skadedyrlaboratoriums hjemmeside www.dpil.dk 
Under menuen "Spørg om skadedyr" kan man få nærmere detaljer om myggenes levevis med mere.

Seruminstituttets udlandsvaccination: www.vaccination.dk

Danske lægers vaccinationsservice: www.sikkerrejse.dk
Her kan man finde oplysninger om sygdomme, der kan overføres med myg i udlandet