Fugemasse kan indeholde organiske opløsningsmidler, ftalater og andre sundhedsskadelige stoffer, som du både kommer i kontakt med, når du fuger og mens fugemassen hærder. Ftalater er blødgørere, der er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det.
Mange af de fugemasser, som anvendes professionelt i byggeriet, kan også købes i butikker, der henvender sig til gør-det-selv-folket, dvs. byggemarkeder, varehuse, farvehandlere og butikker, der forhandler skibsproviantering.
De mest almindelige typer af fugemasse er:
Udskiftning af gammel fugemasse er et særligt problem. Fra midten af 50’erne og til det blev forbudt i 1977 blev de meget miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer Polychlorerede biphenyler (PCB) benyttet som blødgører i gummiagtige fugematerialer og som lim i termoruder.
Har du mistanke om, at fugen eller andre materialer kan indeholde PCB bør du få foretaget en kemisk analyse af fugen. Indeholder materialerne PCB bør du få en professionel til at fjerne fugemassen og få den udskiftet med en ny.
Du skal være opmærksom på, at PCB’en kan have spredt sig til de omgivende materialer og til indeluften. I forbindelse med udskiftning af PCB-holdige materialer skal der derfor altid bruges personlige værnemidler. Læs mere om PCB.
Husk på, at hvis du fuger andre steder end hjemme hos dig selv, så gælder Arbejdstilsynets regler også for dig. Læs mere om Arbejdstilsynets regler.
Før arbejdetHer får du gode råd om hvordan du vælger produkter, der skader miljø og sundhed mindst muligt:
Under arbejdet Her får du gode råd til, hvordan du håndterer fugemassen, og hvordan du beskytter dig selv og andre under arbejdet:
Efter arbejdet Her får du gode råd til hvordan du rydder op og skaffer dig korrekt af med rester samt hvordan du sikrer et godt indeklima:
MAL-koder
Arbejdstilsynets regler
Faremærker
Indeklima
PCB
Arbejdstilsynets kræftbekendtgørelse
Grønne gør-det-selv-løsninger er sundere for dig, din familie og miljøet.Beregn dit gør-det-selv projekt med toolbox