Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj fra for eksempel vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. Omkring 700.000 boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien.
Støjen kan give stress, hovedpine, søvnbesvær, indlæringsproblemer hos børn, og støj kan forstyrre samtaler og mulighederne for at hvile og koble af. Et forsigtigt skøn siger, at 200 til 500 danskere årligt dør for tidligt af hjertesygdom og forhøjet blodtryk som følge af vejstøj.
Hvis det er en virksomhed eller et energianlæg, der støjer, skal du først og fremmest tage kontakt til kommunen og høre, om de kan gribe ind over for den generende støj. I mange tilfælde kan kommunen give påbud om at virksomheden skal dæmpe støjen. Det er dog også muligt at mindske den generende trafikstøj i boligen
Tips om støj
Du kan også selv gøre noget for at forbedre støjmiljøet for andre mennesker.
Fakta om støjStyrken af støj måles i decibel, forkortet dB. Hvisken svarer til cirka 30 dB, tale i cirka en meters afstand til 60 dB, og støjen på fortovet ved en stærkt trafikeret bygade kan komme op på 90 dB. Til en rockkoncert kan støjstyrken tæt ved højttalerne være helt oppe på 120 dB.
Hver gang lydens styrke stiger med 6 - 10 dB, opleves det nemlig som om, lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 6 - 10 dB som en halvering af lydstyrken.
Mere viden Læs om Vejdirektoratets indsats mod støj www.vejdirektoratet.dk