Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Tips: Grønt og sundt liv
  • Miljøstyrelsens kampagner
  • Miljømærker
  • Miljørettigheder
  • Test dig selv
  • Affald
  • Bæredygtig udvikling
  • Forurenet jord og olietanke
  • Industrien og miljøet
  • Kemikalier
  • Landbruget og miljøet
  • Luftforurening
  • Støj

Du er her:

Forside●Borger●Tips: Grønt og sundt liv●Fritiden●Kunstgræs - fodboldbaner

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Tips: Grønt og sundt liv

  • Din personlige pleje
  • Gravide og om børn
  • Hjemmet
  • Haven
  • Fritiden
    • Autopolish og voks
    • Dyrelegetøj
    • Fritidsbåde - bundmaling
    • Glas- og porcelænsmaling
    • Gummistøvler og waders
    • Hobbyprodukter og -lim
    • Hobbytekstilfarver
    • Julespray
    • Kasseboner og kvitteringer
    • Kunstgræs - fodboldbaner
    • Lamineringsmaskiner
    • Rørperler og perleplader
    • Sexcreme
    • Sexlegetøj
    • Smykker og brugskunst af genbrugsmaterialer
    • Spabad og pool
    • Støj
    • Våddragter mv.
  • Gør det selv

Tips om kunstgræsbaner

Miljøstyrelsen har set på miljø- og helbredskonsekvenserne af at bruge kunstgræsbaner, der bliver mere og mere populære landet over.

Mange af landets 45 kunstgræsbaner til fodbold er lavet af brugte bildæk, der kan indeholde mange forskellige kemikalier. Og norske og svenske undersøgelser har skabt debat om, hvorvidt det er sundt for ungerne at spille fodbold og bogstaveligt talt bide i græsset.

Derfor har Miljøstyrelsen undersøgt miljø- og helbredskonsekvenserne af at benytte det populære alternativ til en rigtig græsbane. Konklusionen er klar og god for landets fodboldklubber:

Spil bare løs, når man benytter kunstgræsbanerne på samme måde, som man benytter almindelige græsbaner, lyder meldingen. Dog kan det ikke afvises, at enkelte kan få allergiske reaktioner, hvis de er overfølsomme over for nogle af de stoffer, der findes i kunstgræsbanerne

Tips om at spille på kunstgræsbaner

  • Børst infillmateriale af hud og tøj, så kontakten med materialet minimeres.

  • Undlade at sluge materialet (ikke ”bide i græsset”) – det er naturligvis ikke sundt at sluge gummi i større mængder.

  • Hvis man får en allergisk reaktion på huden, så lad være at benytte banerne. En allergisk reaktion viser sig typisk ved en rødmen af huden.

Mere at vide

På mst.dk
Læs mere i Miljøstyrelsens rapport: Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs, 2008

Læs om miljøvurderingen af kunstgræsbaner her:

Kunstgræsbaner kan være opbygget af flere forskellige plast (”græsset”) og fyldmateriale (”jorden”). Fyldmaterialet udgør langt den største del, og det kan være specialfremstillet til formålet eller lavet af granulerede bildæk.

De miljømæssige effekter afhænger af kunstgræsbanernes alder. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der kan være negative effekter, hvis vandet ledes direkte til vandløb, sandsynligvis især i de første år efter etableringen.

Det skal dog understreges, at der ved beregningerne er tale om ”worst-case” beregninger, der klart overestimerer effekten. Nylige udenlandske undersøgelser peger alle på, at der kun – hvis overhovedet – er tale om små effekter.

Det skal også understreges, at der ikke i alle tilfælde er overensstemmelse mellem forskellige undersøgelser mht. udvaskning. En af årsagerne er, at grundmaterialet som udgangspunkt er forskelligt samt at der (som i den danske undersøgelse) er tale om laboratorieforsøg, mens der i andre undersøgelser er tale om feltforsøg.

Det eneste infillmateriale, der ikke afgav problematiske stoffer, var infill lavet af kokos, men rapporten beskriver vanskeligheder med at overholde krav fra DBU om brug af banerne til kampe.

For at undgå evt. miljømæssige problemer kan der derfor gives følgende meget generelle råd (i forbindelse med anlæg af banerne og evt. afledning af vand til vandløb m.m., skal der tages lokale hensyn, hvor det er kommunerne, der besidder den aktuelle viden):

  • Dræn bør ligge så tæt som praktisk muligt for at opsamle så meget vand, som det kan lade sig gøre
  • Afledning af drænvand bør afledes til renseanlæg – ikke til vandløb før målinger viser, at det er sikkert
  • Brug kokos-infill hvis muligt. Vær dog opmærksom på, om det opfylder de krav, der evt. stilles af DBU til brug af banerne i f.m. evt. kampe.
  • Saltning ser ikke ud til at ændre udvaskningen i mere negativ retning. Dog skal man være opmærksom på det samlede forbrug af salt, der vil kunne give anledning til effekter alt efter, hvor vandet ledes til.

> Tilbage til oversigten

Sidebar

Yderligere information om fritiden

  • Trykimprægneret træ og valg af naturligt træ når du bygger
  • Maling og lak
  • Se alle tips på tværs af temaer

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11
Sidst opdateret 15.12.2010 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen