Er produkterne nu så miljøvenlige, som emballagen fortæller, og kan de være farlige at bruge? De spørgsmål stiller man ofte sig selv som forbruger. Derfor har vi de officielle miljømærker og faremærker. Miljømærkerne garanterer forbrugerne, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende, og faremærkernes mål er at sikre brugeren af produktet mod skader.
Miljømærker er et supplement til miljøreglerne På det danske marked er der to officielle miljømærker: EU's Blomsten og det nordiske Svanemærke. Fordelen ved miljømærkerne er, at producenten kan dokumentere, at produktet lever op til særlige miljøkrav. Det er frivilligt for producenterne, om de vil gå længere end lovens minimumskrav og miljømærke deres produkter.Se lister med blomst- og svanemærkede produkter her
Faremærkerne beskytter forbrugerne Farlige kemikalier som for eksempel rensebenzin, fugemasser, klorrens, spray til imprægnering og maskinopvaskemiddel skal have faremærke, som sikrer, at forbrugerne kan se, hvilke stoffer og produkter der er farlige, hvilken fare de udgør, og hvordan de skal håndteres.
Hold øje med de nye faremærkerEU har vedtaget nye faresymboler for mærkning af farlige kemikalier og produkter. Fra 2009 kan man allerede møde de nye symboler. Produkter med de gamle symboler vil gradvist forsvinde fra hylderne frem til 1. juni 2017. Så indtil da kan man både finde produkter med de nye eller de gamle faresymboler på.Læs om Miljøstyrelsens kampagne om de nye faremærker
Brug vores tipsLæs mere i Miljøstyrelsens tips, som kan hjælpe dig til mere sikre og miljøvenlige valg. Vores tips bygger på uvildige undersøgelser, som er udført af eksperter og akkrediterede laboratorier. Se alle tips i menuen til venstre, eller klik her for at få en alfabetisk liste over alle tips om temaet.
Der er nye faresymboler på vej. Nogle ligner de gamle, nogle er helt nye. Test dine evner i vores Quiz og bliv klogere undervejs.