Bisphenol A

Bisphenol A (BPA) er stof, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Bisphenol A er forbudt i materialer der har kontakt med fødevarer til børn under tre år, men findes i bl.a. kasseboner og sutteskjold.

Bisphenol A er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer og anvendes i store mængder, blandt andet til fremstilling af  termopapir og plasttypen polycarbonat. Termopapir anvendes eksempelvis til kasseboner, og polycarbonatplast er en klar, slag- og brudfast plasttype, der anvendes til mange typer af produkter.

Der er i dag meget viden om BPA, men i videnskabelige kredse er der fortsat uenighed om, hvor høje koncentrationer der skal til for, at stoffet giver effekter. Uenigheden går på, at nogle undersøgelser på dyr viser, at bisphenol A er skadeligt ved meget lave koncentrationer– også kaldet lav-dosiseffekter.

Et af problemerne ved mange af forsøgene, som viser effekter ved lave koncentrationer er, at der er stor usikkerheder ved forsøgsbetingelserne. Miljøstyrelsen følger udviklingen på området tæt.

Kasseboner
Hovedparten af boner og kvitteringer er trykt på varmefølsomt papir, såkaldt termopapir, som indeholder bisphenol A.

Miljøstyrelsen undersøgte i 2011 forbrugernes udsættelse af bisphenol A fra kasseboner. Undersøgelsen viste, at man som forbruger bliver udsat for bisphenol A ved kontakt med kasseboner. Dog var afgivelsen af stoffet ikke så høj, at det gav anledning til bekymring. Denne vurdering tager dog ikke højde for, at stoffet har vist sig at have effekter ved meget lave doser, da man endnu ikke er blevet enige om, hvorvidt man bør tage udgangspunkt i disse undersøgelser.

Gode råd om boner og kvitteringer
Hvis du er bekymret, kan du begrænse din kontakt med boner og kvitteringer ved:

• At sige nej tak til at modtage dem, vaske hænder efter du har rørt ved dem og tage kopi af kvitteringer, der samtidig fungerer som garantibevis.
• Undlade at lade dit barn lege med boner eller kvitteringer.
  

Tip om boner og kvitteringer

• Du kan undersøge din bon ved at kradse i overfladen med en mønt eller et andet redskab. Hvis der kommer en sort streg frem, er den trykt på termopapir og kan derfor have bisphenol A i overfladen.

Sutteflasker og narresutter
I Danmark har der siden 2010 været forbud mod bisphenol A i materialer til fødevarekontakt til børn under 3 år. Et forbud mod bisphenol A i sutteflasker blev indført i EU i 2011.

Skjoldet på narresutter kan i nogle tilfælde også være lavet af polycarbonat, som kan afgive bisphenol-A. Der findes dog mange forskellige typer af sutter, hvor skjoldet ikke er af polycarbonatplast. Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at udsættelsen fra sutter er meget lavere end fra sutteflasker, og at der ikke er nogen risiko ved, at et barn anvender sutter med skjold af polycarbonat.

Gode råd, når du køber sutteflasker og narresutter:

• Fødevarestyrelsens forbud trådte i kraft den 1. juli 2010. Derfor skal du være opmærksom på, at sutteflasker og tudekopper købt inden denne dato kan afgive bisphenol A, hvis de er lavet af polycarbonatplast.
• Hvis du er bekymret og har sutteflasker, der er købt før 1. juli 2010, der er mærket ”PC” kan du skaffe dig af med dem.

Tip om narresutter

• Hvis du vil undgå at dit barn udsættes for bisphenol A fra narresutter kan du vælge at købe sutter, hvor skjoldet er lavet af et andet materiale end polycarbonat. Vær opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor du ikke kan se, hvilken plasttype sutten er lavet af. Vælg i stedet en sut, hvor det er angivet, hvilken plasttype, der er brugt.

Læs mere:
Miljøstyrelsens rapport om afgivelse af bisphenol A fra kasseboner og sutter:

Undersøgelse af afgivelse af bisphenol A fra kasseboner og sutteskjold