Fokus på vildledende markedsføring af kosmetik

Miljøstyrelsen får en del henvendelser fra forbrugere, der føler sig vildledt efter at have købt kosmetik. Er det f.eks. i orden at skrive, at en creme er parfumefri, selvom der er brugt et parfumestof som konserveringsmiddel i en creme? Hvad er reglerne for at bruge ord som skånsom og mild om sit produkt? 

Hvornår er der tale om vildledende markedsføring
Alle kosmetiske produkter skal leve op til de krav til markedsføring, som findes i kosmetikbekendtgørelsen . Reglerne skal sikre, at du som forbruger ikke bliver vildledt om, hvordan et produkt virker og om den risiko, der er ved at bruge det. Etiketter, salgspakninger og reklame for kosmetik må derfor ikke have tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer og symboler, der tillægger produkterne mindre farlige egenskaber, end de har. 

Det er Miljøstyrelsen, der afgør , om der er tale om vildledende markedsføring, og det er ikke en vurdering, der kan sættes på en fast formel. På enkelte områder er der klare retningslinjer for, om der er tale om vildledende markedsføring, men i langt de fleste tilfælde kan man dog ikke på forhånd sige, at den og den måde at markedsføre et produkt på er vildledende. Hvis striden gælder en bestemt shampoo, så er det den, som Miljøstyrelsen går ind og vurderer, og afgørelsen gælder kun denne ene shampoo. 

Der er mange faktorer, der spiller ind, når Miljøstyrelsen vurderer en sag, bl.a. den måde, som man må formode, at du som forbruger opfatter en bestemt anprisning, f.eks. at en shampoo er "mild" eller "skånsom". 

Hvem har ansvaret for at du ikke bliver vildledt
Den, der har ansvaret for markedsføringen, er også ansvarlig for, at du som forbruger ikke vildledes - og at reglerne overholdes. Det kan være producenten, importøren, grossisten eller butikken, hvor produktet sælges. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med at reglerne om kosmetiske produkter overholdes. Hvis man overtræder reglerne, vil Kemikalieinspektionen afhængig af overtrædelsens alvor kunne kræve salget standset og eventuelt påbyde, at produktet bliver taget ned fra hylderne. I særlige tilfælde kan virksomheden idømmes en bøde. Man kan dog ikke forvente, at alle sager behandles, idet Miljøstyrelsen kan vælge ikke at behandle sager af mere underordnet karakter. Du kan henvende sig til Kemikalieinspektionen, hvis du føler dig vildledt. 

Svar på dine spørgsmål om markedsføring af kosmetik 

Er det vildledende markedsføring, hvis der er parfume i et produkt, der markedsføres som parfumefrit, uparfumeret eller ikke tilsat parfume?
Hvis et produkt er mærket med ”parfumefrit”, ”uparfumeret” eller ”ikke tilsat parfume”, og produktet samtidig indeholder et eller flere af de 26 parfumestoffer, som EU's Videnskabelige Komité for Forbrugerprodukter har vurderet kan give allergi, vil der altid være tale om vildledende markedsføring, uanset om stoffet er tilsat for at konservere, for at give duft eller lignende. Det samme gælder alle øvrige kendte parfumestoffer.

Æteriske olier eller planteekstrakter kan indeholde parfumestoffer. Såfremt en æterisk olie eller planteekstrakt indeholder parfumestoffer må udsagnene ”parfumefrit”, ”uparfumeret” eller ”ikke tilsat parfume” ikke bruges. 

I alle andre tilfælde end de to ovennævnte er det nødvendigt med en konkret vurdering af produktet for at kunne afgøre, om der er tale om vildledende markedsføring. 

Kan man frit bruge ord som "mild", "skånsom" eller "naturligt forekommende"
Spørgsmålet kan ikke besvares med et klart ja eller et klart nej. Man kan ikke på forhånd sige, at et produkt markedsføres ulovligt, blot fordi produktet omtales som enten mildt, skånsomt eller naturligt forekommende. 

Miljøstyrelsen har opstillet en række anbefalinger til de virksomheder, der ønsker at bruge udtrykkene ”mild", "skånsom" eller "naturligt forekommende. 

Hovedtankegangen bag anbefalingerne er, at produkter, der indeholder visse kemikalier, der selv i tilladte mængder kan indebære en risiko for særligt følsomme forbrugere, harmonerer dårligt med udtryk som mild eller skånsom. Et eksempel er hårfjerningsmidler, som indeholder kemikalier, der kan virke ætsende ved forkert brug eller hårfarver, som kan give en allergisk reaktion. At markedsføre et sådan produkt som mildt kan skabe en forventning hos brugeren, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. 

Miljøstyrelsen har vejledt virksomhederne på tre områder:
1. pH-værdi: 
Kosmetik med en pH-værdi over 12 og under 4 bør ikke benytte sig af ord som mild og skånsom Det skyldes at stærk base (høj pH-værdi) eller stærk syre (lav pH-værdi) kan udgøre en risiko, hvis man bruger produktet forkert. 

2. Stærkt allergifremkaldende stoffer: 
Kosmetik, der indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer bør ikke benytte sig af ord som mild, skånsom eller naturligt forekommende. Et stærkt allergifremkaldende stof er et stof, der hyppigt fremkalder allergi. Sagt med andre ord; hvis erfaringer viser, at stoffer forårsager overfølsomhed hos et betydeligt antal personer, så er er tale om et stærkt allergifremkaldende stof.

3. Anprisningernes indhold:
Det skal klart og tydeligt fremgå, hvad anprisningen refererer til, f.eks. produktets egenskaber, enkelte stoffer, emballagen eller andet. Det er nødvendigt for at forbrugerne kan gennemskue, hvad det er udsagnene dækker. 

Er det i orden at ens produkt lover, at man får skinnende hår, blødt hår, ren hud m.v. ?
Ja. Det er i orden. Generelle udsagn, der vedrører virkninger, som forekommer ved almindelig brug af bestemte produktgrupper, skal ikke dokumenteres. Det skyldes, at man med rimelighed kan forvente, at anprisningen holder, hvad den lover. Et eksempel er, at man får ”skinnende hår” ved hårvask.

Hvor kan du få mere at vide
Bekendtgørelse om kosmetik
Regler om vildledende markedsføring  (link til faktaark)
Miljøstyrelsens faktaark om reglerne på kemikalieområdet
Miljømærkede produkter (www.ecolabel.dk)