Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Gå til indholdet
  • Gå til søgningen
  • Gå til forsiden
  • Nyheder
  • Lovstof
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Kemikalier
  • Tips: Grønt og sundt liv
  • Kampagner
  • Test dig selv
  • En styrelse tæt på dig
  • Støj
  • Årshjulet

Du er her:

Forside●Borger●Kemikalier●Forbruger - kend kemien

Værktøjer

  • Udskriv
  • Abonnér
  • Send til en ven
  • Læs op

Venstrenavigation

Kemikalier

  • Forbruger - kend kemien
  • Kosmetikguiden
  • Børn og kemikalier
  • Indeklima
  • Links til mere viden
  • Pjecer

Forbruger – kend kemien

Kemikalier er en vigtig del af vores moderne livsstil. De indgår i alle de produkter, vi omgiver os med i vores hverdag. Kemikalierne har gjort det muligt at fremstille produkter, der gør livet lettere for os. Men desværre kan nogle af dem også give uønskede effekter med risiko for skader på miljø og sundhed.

Miljøstyrelsens generelle råd til dig er:

  • overvej dit valg af produkter – inden, du køber dem
  • søg mere viden om produktet, hvis du er i tvivl
  • husk, at miljømærkede produkter som Svanen og Blomsten giver dig information om, at produktet er fremstillet under hensyn til miljø og sundhed
  • følg brugsanvisningen – den fortæller dig, hvordan du skal bruge produktet korrekt

Råd og vejledning
Miljøstyrelsen har udarbejdet en række tips og guider, som du kan bruge, når du køber eller anvender produkter, der kan indeholde skadelige kemikalier. Her får du indsigt i, hvilke kemikalier du bør undgå, og hvordan du bedst anvender produkterne, så du påvirker dit helbred mindst muligt.

Læs mere her:
­Kosmetikguiden­ 
I Miljøstyrelsens kosmetikguide kan du finde fakta og gode råd om kosmetik med speciel fokus på din sundhed. Der er ingen grund til at advare mod at bruge kosmetik, men det er fornuftigt at følge nogle enkle råd, når du køber og bruger kosmetiske produkter.

Faremærkning - hvad betyder det for mig?
Her kan du læse mere om de enkelte faresymboler, hvilke ulykker der typisk optræder og hvilke simple forholdsregler du kan tage, når du bruger kemikalier i dit hjem.

­Anmeld ulovlige produkter og gener
Det er blevet lettere for dig som forbruger at indberette eventuelle lovovertrædelser af kemikalielovgivningen til Miljøstyrelsen. Det er Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, der tager sig af dette.

Som forbruger er du jævnligt i kontakt med varer og produkter, der er omfattet af kemikalielovgivningen. Det kan f.eks. være hårplejeprodukter, vaske- og rengøringsmidler, maling, bekæmpelsesmidler eller diverse gør-det-selv-produkter. Spørgsmål om kemiske stoffer i lægemidler og fødevarer hører ikke under Kemikalieinspektionen.

Her er nogle eksempler på, hvad du skal være opmærksom på, når du er i kontakt med forskellige typer produkter:

  • Er produktet mærket med forskellige advarselssymboler, eller særlige deklarationer, som angiver miljø- og sundhedsrisici ved brug af produktet?
    Det kræver loven for de kemiske produkter, som indeholder farlige stoffer.
  • Er der børnesikret lukning på ætsende produkter? F.eks. nogle rengøringsmidler.
  • Er indholdsdeklarationen i orden på kosmetikken?
    Ingredienserne skal fremgå af deklarationen.
  • Har du mistanke om, at der er forbudte stoffer i produkterne?
    Der er regler for afgivelse og indhold af en lang række kemiske stoffer fra forskellige produkter. F.eks. for nikkel, der kun må afgives i minimale mængder fra blandt andet smykker og knapper i tøj, der kommer i tæt kontakt med huden. Nikkel kan give livsvarig allergi.
  • Får du gener af at bruge et produkt?
    Det kan være svimmelhed, svie, kløe eller andet. Så bør du kontakte din læge, og derefter Miljøstyrelsen. Vi vil se nærmere på om produktet er skyld i generne.

Hvis du har mistanke om et produkt er ulovligt eller giver gener, kan du kontakte os:Læs mere om, hvordan du indberetter til Miljøstyrelsen.

Klage over et kosmetisk produkt
Hvis du køber et kosmetisk produkt uden indholdsdeklaration, oplever du uønskede virkninger eller har mistanke om, at et produkt er farligt at bruge, kan du også melde det til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Det er også en god idé samtidig at klage til producenten. Producenten har pligt til at registrere og oplyse om alle henvendelser om uønskede virkninger.

Værd at vide om regler
Det er en stor opgave at få et overblik over de regler, der gælder på kemikalieområdet. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet faktaark, som giver dig en hurtig og let-læselig introduktion til, hvilke regler der gælder for udvalgte produkter eller områder.
Faktaark om kemikaliereglerne

Ny kemikalielovgivning - REACH
I dag er det grundlæggende op til myndighederne at dokumentere, at kemikalier er farlige. Med REACH bliver bevisbyrden vendt, og det bliver op til industrien at vise, at deres produktion og anvendelse af alle farlige kemikalier er forsvarlig, før de kan bruges. Fremover vil flere stoffer blive undersøgt og registreret, således at vi får en større viden om den effekt de kemiske stoffer har i vore produkter.

Læs mere her:
REACH

Særligt følsomme grupper
Gravide og ammende
Der er nogle grupper i befolkningen, som vi betragter som mere følsomme og udsatte end andre. Det er især gravide, ammende og børn. Perioden med graviditet og amning er en følsom tid, da fostre og babyer er særligt sårbare over for kemikalier. Derfor bør gravide og ammende være særlig opmærksomme på kemikalier.

Læs mere om Miljøstyrelsens 9 gode vaner til gravide og ammende:
www.babykemi.dk

Børn
Børn er en anden udsat gruppe. Derfor er der ofte fokus på dem i vore undersøgelser. Der er udarbejdet forskelligt materiale, som handler om børn og kemiske stoffer.

Læs mere her: Børn og kemikalier

Hormonforstyrrende stoffer
Risikoen for, at hormonforstyrrende stoffer påvirker menneskers sundhed hænger sammen med, hvor store mængder du bliver udsat for og på hvilket tidspunkt. Vi vurderer, at de mængder, som f.eks. er fundet i kosmetik, ikke umiddelbart giver sundhedsproblemer. Der er tale om små mængder, og vi optager meget lidt af stofferne gennem huden. Det er hormonforstyrrende påvirkninger over lang tid fra mange forskellige kilder, der kan give anledning til bekymring. Det er altså den samlede påvirkning fra alle kilder – f.eks. fødevarer, kosmetik og andre forbrugervarer – der tæller.

Læs mere om: Hormonforstyrrende stoffer

Overfølsomhed
Har du vil vide mere om allergi, eller overfølsomhed over for dufte og kemikalier, har du mulighed for at få en mere detaljeret viden hos nogle af de videncentre, som er blevet oprettet de senere år.

Du kan få mere at vide om centrene her:
www.videncenterforallergi.dk
www.mcsvidencenter.dk

Mere viden – projekter, grønne tips etc.
Miljøstyrelsen har særligt fokus på forbrugerprodukter og analyserer hvert år forskellige produkter for at få ny viden om produkterne.
Kortlægning af kemi i forbrugerprodukter

Er du interesseret i at få oplysninger om en særlig produktgruppe for eksempelvis legetøj eller et særligt stof som bly, kan du finde dem her.
Fokus på særlige produkter
Fokus på særlige stoffer 

Mere viden – andre myndigheder mv.
Som forbruger kan du have brug for i at kontakte andre myndigheder. Det kan eksempelvis være Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Informationscenter for Miljø og Sundhed. Dem finder du her:
Links til mere viden


 

Sidebar

Aktuelt

Kontakt og bestil

  • Hent vores publikationer gratis i netboghandlen
  • Abonnér på nyhedsbreve
  • Ring til informationscentret telefon 70 12 02 11

Miljøministeriets kampagne om sparepærer

Sparepære


Sparepæren i lampen skal skiftes, og pludselig - ups, så ligger den der i stumper og stykker. Nu gælder det om at bevare fatningen, for sparepæren indeholder nemlig en lille mængde kviksølv.

Du kan gøre både dig selv og miljøet en tjeneste ved at følge Miljøstyrelsens råd:

  • Se film og download foldere
  • Se tip om sparepærer

Brug mere - Spild mindre

Affalds logo

Vi skal købe kvalitet og genbruge mere for at begrænse affaldsmængderne. 

  • Link til Miljøstyrelsens kampagneside om affald
Sidst opdateret 12.07.2010 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002
Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
Forbrug.dk 
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.miljoeogsundhed.dk
Miljoeportalen.dk 
Miljøstyrelsen Online
65000.dk
babykemi.dk 
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
gronindkobsportal.dk
hudallergi.dk 
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk
Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
Specielt for skoleelever
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen