Miljøstyrelsen

Servicenavigation

  • Nyheder
  • Lovstof
  • Annoncering
  • Publikationer
  • Kontakt
  • Om Miljøstyrelsen
  • Sitemap
  • English

Detajlenavigation

  • Virksomhed & Myndighed
  • Borger
  • Ny karriere
  • Presse

Detajlenavigation

  • Tips: Grønt og sundt liv
  • Miljøstyrelsens kampagner
  • Miljømærker
  • Miljørettigheder
  • Test dig selv
  • Affald
  • Bæredygtig udvikling
  • Forurenet jord og olietanke
  • Industrien og miljøet
  • Kemikalier
  • Landbruget og miljøet
  • Luftforurening
  • Støj

Du er her:

Forside●Borger●Miljøstyrelsens kampagner●Når sparepæren går i stykker

Værktøjer

  • Del
  • Udskriv
  • Abonnér
  • Læs op
Luk
  • Facebook
  • Email
  • LinkedIn
  • Twitter

Venstrenavigation

Miljøstyrelsens kampagner

  • Gravide og kemi
  • Rygestop-guide for brændeovne
  • Fang musen
  • Kemikalier i tøjet
  • Tjek dit sprøjtemiddel - der er forskel på dem
  • Rolig Bolig
  • Grønnere gør-det-selv
  • Brug mere spild mindre
  • Når sparepæren går i stykker
  • Faremærker
  • Indeklima
  • Unge og hudallergi
  • God kemi i dine børns hverdag
  • 2 årige og kemikalier
  • Kemikalieoverfølsomhed

Pæredygtig adfærd hvis en sparepære går itu

Smider du en sparepære i skraldespanden, hvis den går itu? Og
glemmer du at lufte ud? Ja, så er du ikke alene. Rigtigt mange
danskere er ikke klar over, hvad de skal gøre med resterne af en
knust sparepære, og hvordan de skal gøre rent og lufte ud, hvis
uheldet er ude. Men der er hjælp at hente lige her.

Du kan se rådene lige her i denne lille film eller læse dem nedenfor:


Pæredygtig adfærd hvis en sparepære går itu

1. Åbn vinduet
En sparepære, der går i stykker, frigiver små mængder kviksølvdampe, som du bør undgå at indånde. Åbn vinduet, og lad det stå åbent mens du gør rent.

2. Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle
Det er vigtigt, at du får samlet alle rester op. Lad være med at bruge kost – det spreder kviksølvet i rummet. Brug i stedet karton til at skrabe resterne op med. Tape kan bruges til at samle rester i sprækker og revner. Tør efter med våd køkkenrulle for at få de sidste små rester med.

3. Læg resterne i en lufttæt beholder og aflever på genbrugsstationen
Pak resterne mv. forsvarligt ind og læg det i en lufttæt beholder, f.eks. et syltetøjsglas eller en frysepose. Aflever det på genbrugsstationen eller til anden kommunal indsamling, hvor der kan afleveres sparepærer.

4. Luft ekstra ud bagefter
Sørg for gennemtræk i 15 minutter efter oprydningen. For en sikkerheds skyld er det også en god idé at lufte ekstra ud de efterfølgende 14 dage, da der kan være små rester tilbage.

De fire råd er en forkortet udgave af Miljøstyrelsens fælles anbefalinger med Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen,
som du kan læse her:

Vejledning om knuste elsparepærer og lysstoffør (word)

Mere viden om sparepærer og kviksølv

Hvis du vil vide mere så læs videre i vores spørgsmål og svar:
Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Du kan også læse mere her om sundhed og miljø.

Sundhed

Undgå at udsætte dig unødigt for kviksølv
Kviksølvdampene fra en sparepære udgør ikke en risiko for din sundhed, hvis bare du lufter ud og rydder ordentligt op.
Men du bliver udsat for kviksølv fra flere kilder, f.eks. fra fisk og tandfyldninger, og hvis du samlet set udsættes for store mængder, kan der være en sundhedsrisiko. Derfor skal du lufte ud og rydde ordentligt op, så du begrænser din udsættelse for kviksølv.

Hold kost og støvsuger i ro
Kost og støvsuger kan sprede kviksølv til omgivelserne. Kviksølvet vil også forurene støvsugeren og kosten, så der spredes kviksølv næste gang du bruger dem.

Men hvis resterne ligger et sted hvor du ikke ellers kan samle dem op, skal du bruge støvsugeren. Det er nemlig bedre at kviksølvet samles i støvsugerposen end at de bliver liggende og langsomt afdamper over en lang periode. Du skal bare huske at skifte støvsugerposen bagefter. 

Børn og gravide er særligt følsomme
Gravide og mindre børn er mere følsomme over for kviksølvdampe end andre. Gravide bør derfor - så vidt muligt - ikke rydde op efter en knust sparepære. Hvis der er mindre børn i lokalet er det en god ide at tage dem ud, inden der ryddes op. 

Miljø

Pas på miljøet og aflever altid dine brugte sparepærer på genbrugsstationen
Du kan altid aflevere dine brugte sparepærer på din lokale genbrugsstation. Kommunerne har derudover forskellige indsamlingsordninger, så man nogle steder kan aflevere sparepærer til f.eks. Miljøskabe og til Miljøbiler. Det vigtigste er, at du ikke smider dine brugte sparepærer i skraldespanden.

Sparepærer sparer miljøet for CO2 - og du sparer penge
Sparepærer bruger kun en fjerdedel af den strøm, som glødepærer bruger. Når du sparer på elforbruget, skærer du ned på udledningen af CO2. Hvis alle danske husstande udskiftede syv glødepærer i boligen med sparepærer, ville de reducere deres årlige CO2 udslip med 250.000 tons.

Hver glødepære du udskifter til en sparepære, giver dig en årlig besparelse på ca. 70 kr. på elregningen, hvis du har den tændt 3 timer om dagen. Det svarer til ca. 500 kr. over hele pærens levetid.

Kviksølv kommer både fra sparepærer og elproduktion
Der må højst være 5 mg kviksølv i en sparepære. Der er ikke kviksølv i glødepærer.

Når der produceres el fra kul, frigives der små mængder kviksølv til miljøet. Sparepærers 75 % lavere elforbrug er med til at spare på kullet og dermed på mængden af kviksølv i miljøet.

Samlet set giver sparepærer mindre kviksølv i miljøet. Din adfærd er med til at bestemme hvor meget mindre. Hvis du afleverer sparepæren korrekt, havner der samlet set væsentlig mindre kviksølv i miljøet, end hvis du havde valgt en glødepære.

 

 

 

 

 

Sidebar

Læs og se mere

Sparepære på træ der er gået i stykker - Hvis... 

Download folder (pdf)
Download plakat (pdf)
Faglig rapport
Capacentundersøgelse (word)
Resume af capacentundersøgelse
Læs mere om kviksølv

 

Sidst opdateret 01.11.2012 Til top
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K
  • Tlf.: 72 54 40 00
  • E-mail:
  • www.mst.dk
  • CVR: 25798376
  • EAN: 5798000863002

Samarbejdspartnere
Borger.dk
EMU.dk
ansvarligeindkob.dk
Høringsportalen 
Retsinfo.dk 
Videncenterforallergi.dk 
Virk.dk 
www.forbrugerkemi.dk
Miljoeportalen.dk 

Selvstændige MST sites
65000.dk
chemicaldays.dk
ecoinnovation.dk
godthavemiljoe.dk
hudallergi.dk
Babykemi.dk
miljoevejledninger.dk 
miljoenyt.dk
Returmedplasten.dk

Din indgang til
Disclaimer, ophavsret m.v. 
For elever og studerende
E-fakturering
Sikker E-post
Udbud
Informationscentret
Abonner
Nyhedsbreve
Miljøministeren
© Copyright Miljøstyrelsen