Kend forskel på mus

Har du fået besøg af mus inden døre, kan der som regel være tale om to arter: Husmusen eller halsbåndmusen. Også andre musearter, f.eks. rødmusen, kan forvilde sig ind i huse, men de kan ikke trives der ret længe. Her får du mere at vide om de forskellige mus. Hvis du kender forskel på musen kan du bedre bekæmpe dem.

HUSMUSEN


Husmusen er almindelig i hele Danmark og findes i to varianter: Den ene er ensfarvet mørkegrå, og er udbredt i Sydjylland op til en linje fra Fredericia til Ringkøbing. I resten af landet er husmusen grå på hoved og ryg med en noget lysere underside. Hovedet og kroppen måler tilsammen 8-9 cm, mens halen er lidt kortere.

Husmus findes i to racer, en lys udbredt i det meste af landet og en mørkere i det sydlige Jylland. Begge er grålige med store ører og en lang skælklædt hale. (Kilde: denstoredanske.dk).

I sommerhalvåret holder mange husmus til i haver, parker og på markerne, dog uden at fjerne sig for meget fra bebyggede områder. Fra midten af august begynder husmusene at søge ind i husene, og den største invasion sker gerne i midten af september; kun ganske enkelte husmus forsøger at overvintre udendørs. Husmus inde i bygninger kan formere sig hele året rundt med 4-8 unger i hvert af op til 5-6 kuld i løbet af et år.

HALSBÅNDMUSEN


Halsbåndmusen er mørkebrun på oversiden, mens undersiden er kridhvid, bortset fra et brunt bånd (halsbånd) lige foran forbenene. Den er noget større end husmusen. Hoved og krop måler tilsammen 10-12 cm, og halen er noget længere end resten af dyret. Halsbåndmusen er forholdsvis sjælden i Vestjylland og på en række større og mindre øer. Den holder først og fremmest til i skoven, men er også almindelig i parker og haver med spredte træer og buske.

Bor man i nærheden af skov, er der altså større sandsynlighed for, at man får besøg af halsbåndmus, end hvis huset ligger nær åben mark. De fleste halsbåndmus bliver hele året ude i det fri, men de, der invaderer husene, gør det normalt først hen imod slutningen af november. De kan til gengæld blive ved at vise sig vinteren igennem, og det sker åbenbart i takt med, at de opbruger deres fødeforråd på deres naturlige opholdssted.

Halsbåndmus kendes på de store ører og øjne og en lang hale. Den skelnes fra skovmus på et brunligt bånd mellem forbenene. Halsbåndsmusen er udbredt i det meste af Danmark, dog spredt i Vest- og Nordjylland. (Kilde: denstoredanske.dk)

Inden døre kan halsbåndmusen godt lave en rede til at hvile sig i, men den yngler først, når den igen søger ud i det fri.

RØDMUSEN


Den sidste af de uindbudte gæster er rødmusen. Rødmusen er en studsmus med en karakteristisk rødbrun pels, kortere ører og kortere hale end de to andre musearter. Kropslæng-den er 8 -13½ cm minus hale. Rødmusen er også dygtig til at klatre, men den er mere kluntet end husmusen og halsbåndmusen.


Rødmusen kendes på den rødbrune ryg og en hale, der er ca. halvdelen af kropslængden. Rødmusen er udbredt i det meste af Europa og Vestasien og er et af Danmarks mest almindelige pattedyr. (Kilde: denstoredanske.dk)

Rødmusen træffes i skov gerne med mange hyldebuske. Den er mere planteædende end de to andre arter om sommeren, men den spiser også gerne agern, bog, frø, nødder og kirsebærsten. Om vinteren kan den gnave bark f. eks. af hyld. Rødmusen trænger ikke så ofte ind i boliger om efteråret som husmus og halsbåndsmus.

SMIDIGE OG GODE KLATRERE

Både husmus, halsbåndmus og rødmus er gode til at finde smuthullerne i dit hus. En ung husmus er i stand til at presse sig igennem en revne på kun 7 mm. De er også dygtige til at klatre og hoppe. Husmusen hopper ca. 30 cm lodret op i luften. Halsbåndmusen hopper ca. 1 meter, hvad der også har givet den navnet ”springmus”. Rødmusen er også dygtig til at klatre men den er mere kluntet end de to andre typer af mus.

MUS ÆDER NÆSTEN DET SAMME


Selvom både husmus, halsbåndmus og rødmus foretrækker frø og kornprodukter, så kan de klare sig med så forskellige ting som sæbe, stearinlys, kit og lignende. En husmus æder ca. 3 g føde om dagen og en halsbåndmus cirka det dobbelte. Alligevel kan skaderne være betydelige, fordi musene forurener og ødelægger langt mere, end de æder.