Hvis du bruger musegift

Der er forskel på musegifte, både hvad angår konsekvenser for andre dyr, den måde musen dør på, og de krav, der stilles til dig som bruger. Her kan du læse mere om, hvilke typer af musegift, der findes på hylderne, og hvordan giften virker på mus, andre dyr og miljøet.

 


GIFT VIRKER, MEN KAN SLÅ ANDET END MUS IHJEL


Selvom giftbekæmpelse af mus er effektiv, har den også en række ulemper. Jo mere gift der anvendes, desto større risiko er der for, at musene udvikler resistens mod midlerne. Altså at giften ikke virker længere. Hunde eller katte kan også æde giften, og er du uheldig, måske også dine børn. Det kaldes for primær forgiftning. Giften kan også sprede sig til de fugle og større dyr, der spiser mus. Det kalder man for sekundær forgiftning. Du risikerer også lugtgener fra de døde mus – ofte steder, hvor du ikke kan komme til.

Mus er skadedyr og kan ødelægge dit hus og overføre sygdomme. Derfor er det nødvendigt at man i nogle tilfælde har gift til at bekæmpe dem med. Anbefalingen er dog, at det bør være sidste udvej – når forebyggelse og fælder slår fejl. Et alternativ i forhold til at gøre det selv er at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.

MUSEGIFTE PÅ MARKEDET


Der findes et stort udvalg af gør-det-selv produkter til behandling af mindre museangreb, eksempelvis musekorn, piller, giftblokke og pasta. Produkterne kan være indkapslet i en beholder eller være i løsvægt. En indkapslet beholder kan være en lokkeboks eller en museautomat. Løsvægt kan for eksempel være løse musekorn i en pakke.

Musegifte der er indkapslede i en beholder betyder, at giften kun er tilgængelig for musen, og at du som bruger ikke selv skal dosere og sprede giften. Det mindsker risikoen for spild og for at andre end musene får fat i giften.

De farligste musegifte vil fremover kun være godkendt til at blive brugt af professionelle skadedyrsbekæmpere, der er autoriserede af Naturstyrelsen til at bekæmpe rotter.

DET STOF DER DRÆBER MUSEN VIRKER FORSKELLIGT


Det stof i musemidlet, der slår musen ihjel kaldes for aktivstoffet. Der er to hovedtyper aktivstoffer i musegifte, nemlig de stoffer, der går under fællesbetegnelsen antikoagulanter (blodfortyndende) og så stoffet chloralose. Du finder som regel oplysningerne om aktivstoffet nederst på etiketten under overskriften indhold eller analyse.

Produkter med antikoagulanter
De fleste musegifte på markedet indeholder antikoagulanter. I Danmark bruger man følgende antikoagulanter i musegifte: Bromadiolon, brodifacoum, difenacoum, flocoumafen og difethialon. Musegifte med difethialon kan dog ikke købes af privatpersoner. Giften fører til at musen efter 4-5 dage dør af indre blødninger. Giftstofferne bliver længe i musen, og kan derfor overføres til eksempelvis ugler og pattedyr i naturen, når de spiser den døde mus. Musegiften virker på samme måde hos mennesker og større dyr som på musen.

Produkter med chloralose
Den anden type af produkter på markedet indeholder et stof, der hedder chloralose. Mus, der har ædt giften, bliver bedøvet og dør så af kulde. Chloralose udgør ikke samme risiko for eksempelvis ugler og rovpattedyr som antikoagulanter. Chloralose er dog giftigt for fugle og organismer i vand. Stoffet er mest effektivt under temperaturer på 16 grader. 

ANBEFALING NÅR DU KØBER GIFT 

Vælg produkter med chloralose
Chloralose forsvinder hurtigt ud af kroppen på musen, og overføres derfor ikke til de større dyr, der spiser mus. Stoffet er dog giftigt for fugle og organismer i vand, så følg brugsanvisningen nøje. Undgå produkter med stofferne bromadiolon, brodifacoum, difenacoum og flocoumafen. Se under indhold/analyse på etiketten, hvilke stoffer der er i produktet.

Køb musegift indkapslet i en beholder
Det kan være en museautomat, lokkeboks eller en musegiftboks, hvor foderstation og gift er samlet.


NÅR DU LÆGGER MUSEGIFT UD


For at nedsætte risikoen for at giften bliver spredt, så mennesker og andre dyr kan komme i kontakt med, er det vigtigt, at du udlægger giften på en forsvarlig måde. På etiketten kan du se anvisninger til sikker og korrekt brug, ligesom du kan forhindre spredning ved at bruge foderstationer og gifte, der er indkapslet i en beholder.

Foderstationer mindsker risikoen
Foderstationer har huller i begge ender, som giver musene adgang til et kammer inde i stationen, hvor giften er placeret. Herinde kan musene uforstyrret æde af giften. Bruger du blokke i en foderstation, skal du sørge for at sætte dem fast, så musene ikke løber væk med dem. I andre tilfælde kan gift og foderstation købes sammen – en såkaldt musegiftboks.

Eksempel på foderstation

Udlægning af musegift kan i visse tilfælde godt ske, uden at det foregår i en foderstation, men så må mennesker eller andre dyr end mus ikke have adgang til stedet.
 


ANBEFALING NÅR DU BRUGER GIFT

Læs etiketten –  følg brugsanvisningen
Etiketter kan se meget forskellige ud, men de skal indeholder oplysninger om ind-holdsstoffer samt korrekt og sikker brug. Pas på at børn og husdyr ikke får fat i giften. Den virker på samme måde på mennesker og større dyr, som på mus.

Udlæg giften på den rigtige måde
Gift må kun være tilgængelig for musene. Læg giften i foderstationer af plast-, metal- eller træ. Køb eventuelt gift og foder-station købes sammen – en såkaldt musegiftboks. Udlægning af musegift kan i visse tilfælde godt ske, uden at det foregår i en foderstation, men så må mennesker eller andre dyr end mus ikke have adgang til stedet.

NÅR MUSEN ER DØD


Døde mus skal opsamles med det samme. Musene kan have så store giftmængder i sig, at de kan være til fare for andre dyr. Du kan læse på etiketten, hvad du skal gøre med den døde mus.

Hvis den forgiftede mus har lagt sig til at dø inden døre kan den være svær at finde. Den gemmer sig ofte steder, hvor det er svært at komme til. Bag paneler, under gulvbrædder eller i hulmuren. Den kan tørre ud på nogle uger, men der kan også stinke af rådden mus i ugevis. Musen kan også blive udklækningssted for spyfluer og flæskeklanner.

MISTANKE OM FORGIFTNING


Har du mistanke om forgiftning, skal du straks kontakte læge eller dyrlæge. Medbring etiketten på midlet. Hvis du har brugt et middel med antikoagulanter er symptomerne følgende: Træthed, appetitløshed og øget tendens til blødninger. Du skal sige til læge eller dyrlæge, at musegiften indeholder et blodfortyndende (antikoagulerende) kemisk stof og at K1-vitamin kan bruges som modgift.