Det er dejligt, når solen skinner, og det er sommer. Men for megen sol kan give hudkræft. Derfor er der god grund til at beskytte sig i solen. At undgå middagssolen, opholde sig i skyggen og tage hat og tøj på er de bedste og sikreste råd. Lad aldrig børn opholde sig ubeskyttede i solen.
Hvis solens stråler alligevel når frem, så er solcreme et fornuftigt valg. Som forbruger er der nogle valg, man skal træffe, når man køber solcreme. Her er et par gode tips, du kan bruge:
Der kan forekomme tilfælde af allergi som følge af brug af solcreme. Eksempelvis ved brug af solcreme indeholdende solfilteret octocrylene. Da det er meget individuelt, hvad vi reagerer på, og hvordan vi reagerer, er det meget vanskeligt at forudsige, hvem der får allergiske reaktioner. Oplever du eller dit barn en allergisk reaktion overfor solcreme, skal I holde op med at bruge produktet og gå til lægen. Man kan læse i produktets indholdsfortegnelse, hvilke stoffer produktet indeholder.
Læs også vores råd om solcreme til børn
Læs også vores råd om solcreme til voksne