Der er ingen risiko ved at røre ved kasseboner eller sutteskjold, som indeholder bisphenol A. Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen.
Udenlandske forskere har tidligere påvist, at kasseboner kan indeholde store mængder af det potentielt hormonforstyrrende stof bisphenol A. Derfor iværksatte Miljøstyrelsen i sommeren 2010 en undersøgelse af risici for forbrugere og kasseekspedienter, der rører ved kasseboner.
Men der er ingen grund til bekymring, viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen.
Undersøgelsen viser også, at sutter med bisphenol A i skjoldet, det vil sige den hårde plastdel af sutten, ikke udgør en risiko for børn.
Miljøstyrelsens undersøgelse af sutteskjold er en opfølgning på en stor undersøgelse af 2-åriges samlede udsættelse for kemiske stoffer. Resultaterne viser, at der ikke er nogen risiko ved at bruge sutterne, selvom der er bisphenol A i sutteskjoldet.
Kasseekspedienters risiko ved berøring af kasseboner er beregnet. Her er der taget udgangspunkt i, at en kasseekspedient håndterer op til hundrede kasseboner dagligt. Miljøstyrelsen har sammen med Arbejdstilsynet vurderet, at der ikke er nogen sundhedsrisiko for kasseekspedienterne. Heller ikke for gravide ekspedienter, som kan være særlig følsomme overfor hormonforstyrrende stoffer.
Miljøstyrelsen har taget udgangspunkt i den højest tænkelige og realistiske udsættelse og optagelse af stoffet fra både kasseboner og sutter. Den udsættelse, forbrugerne får fra kasseboner og sutter, er lagt sammen med den udsættelse, der er fra fødevarer. Alligevel er der samlet set ingen risiko.
I Danmark er der nationalt forbud mod bisphenol A i sutteflasker til børn mellem 0 og 3 år. Miljøstyrelsens undersøgelse viser, at udsættelsen fra sutter er meget lavere end fra sutteflasker.
Yderligere information: Shima Dobel, , tlf.: 72 54 43 15.